Interview / Sarah Zobel ikke var typen, der ringede hver dag og spurgte, hvordan det gik, vidste man altid, at han ville være der, hvis lokummet brændte. Og det savner jeg.” Du har fortalt mig, at du blev mindet om din far, da du for nyligt lyttede til det efterhånden ret berygtede interview med Ghita Nørby på Radio24syv? ”Ja, det er rigtigt. De er jo også fra samme generation. Min far kunne godt have samme selvhøjtidelighed, arrogance og kløgtighed, som Ghita Nørby har. Jeg ville vide præcis, hvordan jeg skulle have håndteret Ghita Nørby i det interview. Det, man skulle gøre med min far, var, at man skulle mande sig op og sige: ’Hold nu din kæft. Du har jo selv bedt mig sidde her’. Ghita Nørby er en voksen dame, der har sine moods og et ego. Og ja, man skal da tale ordentligt til andre, men hold nu op – personer som Ghita og min far er characters. De må gerne være lidt besværlige, for de har noget at have det i. Den generation siger ikke undskyld. Man skal kunne deale med det. Og hvis intervieweren havde trådt et skridt frem, havde hun også opnået respekt. Det er helt sikkert. Det gjorde jeg selv overfor min far. Det var det eneste, der virkede. Men det er selvfølgelig nemmere, hvis man kender personen, for at kunne håndtere det på den måde.” ”Min far havde samme selvhøjtidelighed, arrogance og kløgtighed, som Ghita Nørby har” ”Det var måske nok unødvendigt at sende det. Det er det samme, som når man i medierne inviterer en imam ind sammen med Pia Kjærsgård. Ingen bliver klogere. Det er så unuanceret, som det overhovedet kan blive. Vi bekræftes kun i de fordomme, vi allerede har, fordi det bliver så sort og hvidt. Vi lærer ikke noget af det, fordi vi taler til laveste fællesnævner i stedet for at søge et højere formål. Hvis vi skal skabe mere forståelse og medfølelse i et større perspektiv, så er det sgu for snæversynet kun at udpensle vores forskelligheder. Hvorfor ikke også tale ligheder? Det er ligheder, der samler os, og jeg er overbevist om, at 50 Liebhaverboligen #219 Maj 2019
Download PDF fil