NEWS! CHRISTINA FAABORG Hotelnyheder Nyheder inden for hotelbranchen. Konferencecenter udvider Vingsted Hotel- og konferencecenter kan føje 2800 kvadratmeter bygninger til deres eksisterende areal. Konferencecentret har nemlig købt DGI’s nærliggende bygninger, men overtagelsen sker tidligst i 2024 og indtil da har Vingsted Hotel- og konferen- cecenter god tid til at planlægge ombygning og indretning samt hvad den nye bygning skal bruges til. 50 år som luksushotel Falsled Kro kan i år fejre 50 års jubilæum som medlem af Relais & Châteaux, en sammen- slutning af eksklusive uafhængige hoteller og restauranter rundt om i verden. Falsled Kro var det første medlem i Nordeuropa og betragtes som en ”nordisk legende”. Hotellet var et naturligt match for Relais & Châteaux, da det er i overensstemmelse med foreningens filosofi om at levere en autentisk oplevelse i en global klasse for sig selv. Størstedelen af Falsled Kros gæster er skandinaviske, med en betydelig procentdel fra Tyskland, Frankrig og USA, som forventer autentisk dansk luksus. Relais & Châteaux-medlemmer stræber efter at bevare den lokale arv og miljøet. Rekordhøje overnatningstal Vi skal tilbage til 2019 for at finde den sidste rekord for turistovernatnin- ger i Danmark, men nu er branchen tilbage i topform og alle rekorder er slået i 2022. Det viser de sidste nye tal fra VisitDenmark. Det samlede overnatningstal på i alt 62,9 millioner overnatninger svarer til en stigning på 12,2 procent i forhold til 2019. Massiv interesse for hospitalsejendom Det gamle hospital i Hornbæk skal omdannes til hotel og har været i offentligt udbud, håndteret af EDC, og interessen har været kæmpe stor. Det er derfor spændende, hvem der har vun- det budrunden, når EDC er færdige med at gøre budene op efter at budfristen er udløbet. 4 Hotel & Konference Marts 2023 # 79 Nomineret ved Mipim 2023 Mipim, der er verdens største ejen- domsmesse finder i år sted i Cannes fra den 13. til den 17. marts. Her uddeles også de årlige Mipim Awards, hvor en af de danske nominerede er arkitektvirk- somheden 3XN for Hotel Niko i byen Agios Nikolaos på Kreta. Hotellet er byg- get i samarbejde med den amerikanske ejendomsinvestor og -udvikler Hines. 3XN’s opgave var at transformere et eksi- sterende 3-stjerners hotel til et moderne 5-stjerners – og det er altså ifølge Nipim-juryen lykkedes ret godt.
Download PDF fil