Ikke alt var bedre, da Bodil Jørgensen var barn i 1970'erne, men hun kan godt savne følelsen af, at alting foregik i et roligere tempo. længere taler om de samme ting. I gamle dage så vi kun én TV-kanal og talte derfor meget mere om det samme. Det fællesskab, som det skabte, at vi havde flere fælles referencerammer, kan jeg godt savne,” siger Bodil Jørgensen og klemmer om kaffekoppen, mens hun læner sig lidt frem. ”Folk har forskellige virkeligheder, men det er sundt at blive eksponeret for andre holdninger end ens egne, men i dag kan man bare trykke unfollow . Hold kæft, hvor vi debatterede i mit barndomshjem, også når bønderne, der havde et andet politisk stand- punkt end mine forældre, kom forbi. Man kunne godt mene noget forskelligt, men være lige gode ven- ner af den grund.” Det oplever hun, vi har sværere ved i dag. ”Den der krænkelsesparathed, der findes i verden, hvor vi har så meget brug for at definere skarpt, hvem vi er, og hvilken gruppe vi tilhører. Det må vi simpelthen stoppe med. Der er meget større og vigtigere kampe, som skal kæmpes, end de der småt- terier. Vi må kunne grine af os selv, ellers udånder vi simpelthen.” ’Bette Bodil – Ortopæd-sko og ostefletninger’ er udkommet på Politikens Forlag. Liebhaverboligen Sommerhus nr. 305 Julil 2025 51
Download PDF fil