ØSTERBRO & NORDHAVN Af Mette Andersen Niels Peder Ravn, 57, kan jævnligt høres i radiodebatter om alverdens emner. Han driver et reklame- bureau, har siddet i Borgerrepræsentationen siden 2021 – nu for Konservative - er gift og far til fem. Og så har han boet på Østerbro næsten altid. Læs om hans liv i kvarteret før og nu, hvorfor han holder af bydelen, og hvordan den har forandret sig. Kærlighed til Østerbro Niels Peder Ravn værdsætter Østerbros kvaliteter og kan godt forfalde til et nostalgisk tilbageblik på det, der var engang. Foto: Facebook 90 Liebhaverboligen nr. 295 Oktober 2024 Hvordan var din opvækst? ”Jeg er født på Øresundshospitalet og opvokset i Nordre Frihavnsgade. Min mor var enlig, da min far blev dræbt i en frygtelig trafikulykke i 1968. Min mor var med i bilen og fik benene knust. Hun var derefter indlagt i mere end et år på Ortopædisk Hospital, hvor hun også fødte min lillebror. I den periode boede jeg hos min mormor på Ydre Østerbro. Senere kom vi hjem til lejligheden og fik husbestyrerinde. Ja det var almindeligt dengang. Min mor var designer og arbej- dede hjemme, hvor hun syede kostumer samt tøj og pelse til fine damer. Efter mange år på Ingrid Jespersens Skole kun 100 meter fra vores hjem kom jeg på handelsskole, fik som 21-årig job som tekstforfatter på et reklamebureau og kom senere på Reklameskolen.” Hvad kan du lide ved Østerbro? ”I 90´erne havde jeg en afstikker til en villa, men mit temperament egner sig ikke til et parcelhuskvarter. Jeg har behov for at være omgivet af larm, biler, butikker og kultur og bo med andres dufte og lyde i opgangen døgnet rundt. Der er større diversitet i et bykvarter, hvor livet leves dynamisk og forskellig- artet og på én gang er trygt og fuldt af overraskelser.” Hvordan bor du i dag? ”I lejlighed med altan på Østerbrogade. Her har vi boet med fem børn, men har i dag kun Lily på 11 år hjemme. Tre af de øvrige bor på Østerbro og én i Køben- havn K. Vi har sommerhus i Odsherred. Men lige så meget som jeg glæder mig til at komme derop om fredagen, glæder jeg mig til at komme hjem til Østerbro om søndagen”. Hvordan var kvarteret før? ”På Indre Østerbro var der større sociale skel. Der var intet spelt-segment over det! Kvarteret havde specialbutikker med ost, kød, brød, kaffe og fisk. Det var sanselige oplevelser med mange duftindtryk at gå på indkøb. Desuden var det en fornøjelse, at butikkerne var så sirligt dekorerede. I 70´erne legede vi i gårdene. Det var ikke grønne og sammenhængende steder som nu, men adskilte, asfalterede rum. Trods skilte med ”Boldspil forbudt” og en sur vice- vært spillede vi alligevel, indtil bolden blev konfiskeret. Flere gårde var adskilt
Download PDF fil