Sommerhus Profilannonce Telthotel i naturskønne omgivelser I Sejerøbugten nær byen Vig ligger naturhotellet Lillero på Høve Strand. Det er ægteparret Michelle og Lau Sass, der har skabt et sted, hvor smuk natur, ophold i luksustelte, lækker mad og gode oplevelser sammen med andre smelter sammen. koncept, som de er rigtig glade for. De har meget fokus på lokale og nationale råvarer, og maden består i høj grad af grøntsager og fisk, og det må gerne være økologisk. Maden tilberedes så vidt muligt over et bål, og selvom det er af høj kvalitet, er priserne særdeles rimelige. De to garvede reklamefolk ville for fem år siden gå nye veje, og de solgte derfor deres hus i Dragør og flyttede ind i en beboelsesvogn ved Lillero og skabte af ren lyst et luksusnaturhotel på den gamle campingplads ved stranden. ”Vi drømte om at skabe en oase, hvor kvalitet og det simple har højeste prio- ritet. Michelle og jeg er måske ikke de bedste til at lave mad og lignende, men vi er de bedste til at skabe rammerne for den gode oplevelse. Vi har derfor brugt en masse kræfter på at sætte gode folk sammen, for på den måde at få vores drøm til at gå i opfyldelse,” siger Lau Sass. Det ønske må siges at være opfyldt. Beliggenheden helt ud til vandet under de høje graner på den store naturgrund er fænomenal. Og den halvanden hektar store grund har masser af hyg- geområder, man straks trives i, og som er med til at man slapper fuldstændig af og nyder de skønne rammer. Udover de 13 luksustelte er her blandt andet en kaffebar, et overdækket spisested, der drives af folkene bag Michelin-restau- ranten Formel B, en sauna og flere laid- back loungeområder. Teltene er lettere adskilt fra de øvrige områder, og hvert eneste telt har sin egen træterrasse. Simpelt og luksuriøst ”Vi siger, at Lillero er et hotel ved stran- den, hvor værelserne er skiftet ud med telte. Alle vores 13 telte er indrettet simpelt og luksuriøst med opvarmede senge, gode dyner, egen terrasse og et lille bålfad. Her kan man nyde sin morgenmad, som man henter oppe i kaffebaren. Alle ophold her er på to dage, så man som gæst får ro på og kan dalre afslappet rundt i sin morgenkåbe. Vi har også en sauna med udebrusere og nogle meget populære hængekøjer. Med 13 telte og max 26 gæster er der en intim stemning, og kombinationen af at nyde naturen og roen sammen med vores gode restaurant, kaffebar og små loungeområder er en fin kobling, man selv kan justere som gæst. Måske har man bare lyst til at slappe i hængekøjen i sit telt eller være en del af de gode vibes oppe i strandbaren,” påpeger Lau Sass. Fokus på det lokale Det er Lilleros femte sæson og værts- parret har efterhånden fundet et ”Hvis vi er i tvivl om noget, prøver vi at gøre det så simpelt som muligt. Det, vi generelt gør, prøver vi at gøre rigtig godt. Vi har ikke et kæmpestort menukort af oplevelser, men de ople- velser, vi har, er rigtig gode. Vi ligger jo billedskønt i vandkanten med skoven i ryggen i et gammelt istidslandskab, så der er fantastiske muligheder for at vandre, svømme eller cykle i området,” fortæller Lau Sass. Livemusik hver lørdag To af Lilleros større teltsuiter kan laves om til familiesuiter i sommerferien, mens teltene uden for sommerferien primært benyttes af voksne par eller vennegrupper. I Sommerferien kan man deltage i yoga torsdag og lørdag, mens man hver lørdag kan nyde live- musik, som gerne er rolig jazz- og loungemusik. Om tirsdagen afholder Lillero et marked med forskellige lokale kunsthåndværkere og gårde, som sæl- ger deres grøntsager. Der er åbent fra starten af maj til begyndelsen af sep- tember. Se mere på lillero.dk Af Lars Graabek Lillero Høve Stræde 17, 4550 Asnæs www.lillero.dk 70 Liebhaverboligen Sommerhus nr. 291 Juli 2024
Download PDF fil