Kunst & Kultur Af Mette Andersen What’s Up? K U LT U R Kunst, musik og musicals gør vinteren til en periode fuld af kulturelle oplevelser. Slottets guder nyhugges Fra 9. februar og frem til 3. juli viser Frederiksborg Slot særudstillingen ”Guder gen- skabt” om skulpturerne fra græsk-romersk mytologi på slottets facade og arbejdet med at genhugge dem. Siden 2017 har Slots- og Kulturstyrelsen genskabt figurerne, som de så ud på Christian den fjerdes tid udført af Hendrick de Keyser. De færdige skulpturer forventes opsat på facaden i 2028. En nyhugget skulptur af Saturn, der fortærer sin søn, præsenteres for første gang for offentligheden. I anledning af udstillingen formidler særudstillingen Marmorgalleriets tilblivelse og historie. Udstillingen fortæller også, hvordan vore dages billedhuggere arbejder med genskabelse af oprindelige figurer. Det sker i slottets stueplan og i Christian den fjerdes gamle vinkælder. www.dnm.dk Foto: Anders Sune Berg Hverdagen stjal billedet Stille stunder, hårdt slid, sprudlende selskaber og drukfester, kærlighed og slagsmål – samt alle pau- serne derimellem. Et nybrud fandt sted i 1600-tallets frodige hollandske kulturliv, hvor malerne skildrede hverdagens begivenheder og genstande. I 1800-tal- lets danske guldalder fulgte kunstnerne trop, og 28. januar – 16. juni sammenstiller Nivaagaard Malerisamling mesterværker og glemte skatte fra de to perioder i en stor udstilling. Den fokuserer på fol- kelivet, hvor ukendte spiller hovedrollen. Motiverne kan være humoristiske, pudsige eller moraliserende og fulde af detaljer. I fokus er mennesker fra en svunden tid skildret af nogle af de største kunstnere. www.nivaagaard.dk Fynske Heartland vokser Til sommer udvider den midtfynske Heartland festival sin plads og lancerer en ny musikscene. Resultatet bliver en 30 procent større og cirkulær plads, som skal skabe en flydende og lettere bevægelse mellem forskellige områder for publikum. Musikscenen dedikeres til country-, blues-, americana- og folk. Campingområdet i parken ved Egeskov Slot får 40 procent mere plads, efter at Heartland i 2023 måtte melde alt udsolgt. For at udvide kapacite- ten og give publikum en bedre oplevelse, blev det besluttet at investere i mere plads. Det større campingområde vil inkludere en række faciliteter til bedre komfort og hygiejne, uanset om man kommer med telt, campingvogn eller bor på Heartlands B&B. Billetsalget er i gang. www.heatlandfestival.dk Heartland afslører navne Sommerens Heatland Festival er nu klar med musikprogrammet for de første 12 danske og internationale navne, som publikum kan opleve ved Egeskov Slot. Det tæller navne som The The, Keane, Rick Astley, Kasabian, L`Imperatrice samt danske liveartister som Medina, Blæst, Coco O, Den Sorte Skole, eee gee, August Høyen og Kellermench. De kommende måneder vil flere navne blive afsløret inden for den musik, kunst, talks og mad, der kan opleves på Midtfyn 13-.15. juni. www.heartlandfestival.dk Charmerende flok dukker 23. februar præsenterer Fredericia Musicalteater den stærkt satiriske musical Avenue Q, som spiller frem til 16. marts. Forestillingen har været sat op verden over, og nu er det instruktør Lars Mølsteds opgave at give dukkerne fra Avenue Q liv. Teater og dukketeater kombineres i historien om Princeton, der nyuddannet ankommer til New York med store drømme og få penge. Han tvinges til at slå sig ned på Avenue Q, hvor naboerne er en broget, finurlig og charmerende flok. I fællesskab kæmper de nye venner med kærlighed og arbejdsløshed og selve formålet med livet med kæk distance og et smil på læben. www.fredericiamusicalteater.dk 14 Liebhaverboligen nr. 284 Januar 2024 På jagt efter hovednavn For tiden er arrangørerne bag sommerens ”Musik i Gentofte”-festival på jagt efter et hovednavn. Tre bejlere har meldt positivt tilbage, og derfor handler det nu om at finde ud af, hvad der giver bedst mening, siger festivalchef Michael Schäbelthal. Først og fremmest skal artister passe ind musikalsk med resten af de artister, der er truffet aftaler med. Hvad der giver bedst mening økonomisk skal også nøje overvejes: Nogle skal have væsentligt mere end andre for at spille men kan til gengæld sælge flere billetter. De samme overvejelser gør sig gældende i forhold til samarbejdspartnere, hvor festivalen i flere tilfælde binder sig til aftaler i flere år. Det kan for eksempel være billetudbydere, drikkevareleverandører m.fl., forklarer festivalchefen. www.musikigentofte.dk
Download PDF fil