Sund & Skøn Af Mette Andersen Hvad er lægens muligheder? Medicin kan afhjælpe smerterne, men ikke helbrede slidgigt, for man har endnu ikke fundet en kur mod den. Operation med indsættelse af nyt knæ-, hofte- eller skulderled kan dog komme på tale i de alvorlige tilfælde. Når brusken langsomt forsvinder Slidgigt – også kaldet artrose – lyder af et langt liv med hårdt fysisk arbejde, tunge løft, usunde gentagelser og forkerte arbejdsstillinger. Men sådan behøver det langt fra at være, for kontorfolk med stillesiddende arbejde kan også få lidelsen, selv om den er mere udbredt blandt landmænd, balletdansere og eli- tesportsfolk. Slidgigt er fortsat et myste- rium, som man hidtil har vidst meget lidt om. Det er en af den vestlige verdens store folkesygdomme, og i Danmark er 300.000 registreret med diagnosen. Lidelsen kan (endnu) ikke helbredes men forsinkes, hvis man selv gør en ind- sats med motion, vægttab og sund kost, lover Gigtforeningen. kan gå år mellem de enkelte stadier. Mange med slidgigt mærker ikke noget, men symptomerne kan være smerter og ømhed, stive og hævede led og for eksempel problemer med at gå ned i knæ og komme op igen. Hvad kan man selv gøre? Jo mere vægt leddene skal bære, jo mere belastes de. Undersøgelser har vist, at overvægtige oftere har slidgigt i knæ og fingre, selv om sidstnævnte ikke umid- delbart belastes af vægten. Det kan dog skyldes, at hormoner produceret i fedt- vævet spiller ind. Slidgigt forekommer nemlig hyppigere blandt mennesker med højt BMI. Selv et mindre vægttab kan have positiv virkning på smerter og bevægelighed især i hofter og knæ, fordi belastningen bliver mindre. Desuden vil de aktive stoffer fra fedtvævet ikke i så høj grad udvikle og forværre slidgigten. Det er dog vigtigt samtidig at træne, så man ikke taber muskelmasse og bliver svagere. Ud over at tabe i vægt kan fysisk akti- vitet hjælpe, for inaktivitet er den stør- ste trussel, hvis man lider af slidgigt: Motion ernærer brusken, holder leddet bevægeligt og styrker musklerne, så de kan aflaste, stabilisere og bevæge led- det. Velegnet motion, der ikke belaster det syge led, kan være cykling, fitness/ styrketræning, pilates, svømning, yoga, vandring, rygtræning og træning med elastik mindst 30 minutter om dagen. Pulsen bør desuden op mindst et par gange om ugen. Hvad kan ellers hjælpe? Selv om virkningen ikke er videnska- beligt bevist, har nogen glæde af laser- terapi og akupunktur mod smerter. Motion kan ud over at opbygge muskler og smidighed i leddene og udsætte sygdommen også dæmpe smerterne. Med sund livsstil kan symptomerne mindskes, og sygdommens udvikling hæmmes. Hvorfor får man slidgigt? Det er en kronisk gigtsygdom, hvor brusken i leddene gradvis bliver nedbrudt. Mænd får oftest slidgigt i hofterne, mens kvinder får det i knæ og fingre. Arv spiller en stor rolle, og i familier med slidgigt i adskillige led skyldes det fejl i arvemassen, har for- skere påvist. Det betyder, at proteinet kollagen i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt. Derfor nedbrydes brusken hurtigere, så leddet udvikler slidgigt. En gammel ledbåndsskade eller et knogle- brud kan også risikere at give slidgigt. Tilstanden kan i perioder udvikle sig hurtigt, mens der i andre perioder Turbo på forskningen Gigtforeningen anslår, at der frem til 2050 vil ske en stigning på 33 procent i slidgigt-tilfældene. Men udbredelsen og de menneskelige omkostninger står i kontrast til den kendsgerning, at der i mange år hverken herhjemme eller internationalt har været et sammenhængende og gennemslags- kraftigt forskningsmiljø på området. Det besluttede Gigtforeningen i 2005 at gøre noget ved, og sammen med en gruppe forskere begyndte en indsats på det oversete område, idet forskere gik i gang med en tværgående indsats mod forebyggelse og behandling. Resultaterne har vakt opsigt, så ortopædkirurger er ankommet fra udlandet for at lære nye operationsteknikker til hofter. Lignende gennembrud kan være på vej inden for behandlingen af slidgigt i hofte og andre led. Også hvad angår arv og hormonelle forholds betydning, er der kommet ny viden til. Men træning og vægttab er og bliver grundpiller i behandlingen af slidgigt i blandt andet knæ. Motion og vægttab er hjørnestenen i behandlingen af slidgigt, som også kaldes artrose. 86 Liebhaverboligen nr. 271 Februar 2023
Download PDF fil