ikke rigtigt er blevet gammel. Samtidig slår hun fast, at der er stor forskel på mennesker over 50 år, og at det alt sam- men handler om livsstil. ”Jeg har altid været klar på at lære noget nyt. Jeg lavede en Instagram, fordi jeg gerne ville være bedre til sociale medier. Jeg blev influencer, fordi jeg ville vise, at modne menne- sker også kan være cool, og jeg fandt ud af, at jeg kunne inspirere andre. Især tog min Instagram fart under Corona, da der var lockdown. Og jeg sprang ud i jobbet som model, fordi jeg altid har interesseret mig for modens verden og synes, det var en spændende mulighed for at prøve noget nyt.” Frihed og erfaring Dorrit har følgere i mange aldre og fra hele verden, men størstedelen er yngre mennesker, der følger hende, fordi hun er inspirerende. ”Det vigtigste for mig er at inspirere andre til, at man kan se ud, som man vil, og leve sit liv, som man selv har lyst til. I kraft af min alder bærer jeg måske lidt mere erfaring og overblik med mig. Jeg har allerede prøvet og lært en hel masse. Jeg hviler måske mere i mig selv og går ikke op i, hvad andre tænker. Det afspejler min profil på Instagram. Jeg skriver for eksempel, hvad de farver, jeg er iført, giver mig, eller jeg skriver noget om at have travlt eller at være træt,” fortæller hun. Dorrit mener, at det skønne ved at være i en moden alder er, at man har mere tid til sig selv, man har større økono- misk råderum og generelt en større handlefrihed. At der er mange færre begrænsninger. ”Der er begreber som Greynaissance og The New Old, som dækker det meget godt. Det er ikke længere de unge, der har monopol på de sociale medier eller i modelbranchen. Flere og flere brands inkluderer modne modeller, og flere modne mennesker kaster sig ud på de sociale medier i en sen alder, laver en virksomhed eller noget helt andet,” siger Dorrit. kan springe ud i noget nyt. Dorrit er i hvert fald en kæmpe inspiration for unge som modne og ikke mindst et levende bevis på, at livet ikke går i stå, selvom man runder de 60 år. For alder er kun et tal. Følg Dorrit på @dorritboilerehauge på Instagram Man kan jo altid starte med at lave en profil på Instagram og følge Dorrit og herefter forsøge selv at lægge indhold på, hvis det er det, man vil. Eller man
Download PDF fil