Sund & Skøn 360° Sundhed - Af Ole Wessung Et nyt år truer Der er meget få film, jeg kan holde ud at se mere end én gang, men ”En ny dag truer” med Bill Murray bliver jeg aldrig træt af. Filmen handler om et dumt svin, der på en opgave i en lille lorteby vågner op til den samme dag igen og igen, og først da han endelig, af et rent hjerte, bliver et godt menneske med de rette værdier og inten- tioner, vågner han til en ny dag. 2023 er lige begyndt, og nu er spørgs- målet så, om det, igen, skal være en kedelig gentagelse af det gamle med alle de samme dårlige undskyldnin- ger, overspringshandlinger og endnu flere kilo, ærgrelser, bekymringer og skuffelser. Eller skal 2023 endelig være året, hvor du tager de første spæde skridt til et bedre dig? Normalt handler de fleste nytårsforsæt om at holde op med at ryge, træne mere eller ”bare” leve sundere. Jeg er ofte på denne tid kommet med indspark og forslag til netop dette. Men i år vil jeg i stedet lade mig inspi- rere af ovenstående film. Forestil dig et Danmark 2023, hvor vi alle: • Smiler til hinanden . Hver gang du smiler, øger du produktionen af en- dorfin hos både dig selv og den, du smiler til, hvilket ud over at gøre dig glad også hæver dit immunforsvar. • Hjælper hinanden i trafikken , som nok er et af de steder, hvor der produ- ceres flest stresshormoner, med et hav af sygdomme og lidelser til følge. • Roser og anerkender hinanden, da ros og anerkendelse udløser hormonet oxitosin, der er det vigtigste hormon for selvværd. • Samler en op, der står/går i regnen. Det er så egoistisk at hjælpe et andet menneske, for det føles så fantastisk. • Holder døren, og ikke kun for søde gamle damer. Alle kan have brug for en hjælpende hånd. • Tager vores eget skrald med, og når du nu alligevel er på vej til skralde- spanden, så tag lidt ekstra med, som ubetænksomme har ”tabt”. Det er kun fantasien, der sætter græn- sen, så lav din egen liste med alle de ting, som du vil gøre mere, bedre og oftere, så Danmark i 2023 bliver et endnu mere fantastisk sted at være. Godt nytår Ole Wessung Gud bevare Danmark Ole Wessung er kiropraktor og indehaver af sundhedsklinikken 360 0 Sundhed i Rungsted. 68 Liebhaverboligen nr. 270 Januar 2023
Download PDF fil