Skønhed & Velvære 360° Sundhed - Af Ole Wessung TÆND Bogen SLUK, skrevet af læge Imran Rashid, handler om, at vi skal blive meget bedre til at slukke for alle vores forskel- lige elektroniske produkter, da de i den grad ender med at styre vores liv. Hvad der får voksne intelligente mennesker med både job, familie og venner til at blive afhængige af deres iPhone, iPad, iWatch, og hvad der ellers starter med et lille i, har jeg ikke noget fornuftigt svar på, men hvorfor de selvsammes børn bliver det, er noget nemmere at komme med et svar på, for børn kopierer jo bare deres forældre. Idéen til denne artikel, og ikke mindst overskriften, fik jeg efter et møde med direktør og ejer af firmaet Life Guard, Mikkel, der gør en fantastisk indsats for at hjælpe danske virksomheder og deres ansatte til et bedre og sundere fritids- og arbejdsliv. Hvad skal vi så lave Personligt fik jeg mit eget wake-up call for adskillige år siden, da min datter, der på det tidspunkt var 7-8 år, lige var kommet hjem fra skole og spurgte, om hun måtte ”gå på sin iPad”. Jeg kikkede op fra min MacBook og svarede prompte nej. Så spurgte hun, om hun måtte se tv, og svaret var det samme. Efter yder- ligere et par forsøg opgav hun og stak hovedet ind mellem mig og min skærm og spurgte: ”Hvad skal vi så lave?” Skam- fuldt klappede jeg straks min MacBook sammen og foreslog, at vi gik i skoven. Den moderne sut På engelsk kalder man en sut en paci- fier, altså noget, der pacificerer barnet, hvilket vel også er hensigten, når vi udstyrer vores barn med en iPhone eller iPad, mens vi laver noget andet. Desværre laver mange voksne ”noget andet” mere og mere, hvilket betyder, at deres børn bruger mere og mere tid på at være pacificeret og passiviseret, først med mors og fars telefon og siden deres egen. Ansvaret er dit Jeg har aldrig nogensinde mødt foræl- dre, der ikke ville deres børn det bedste, men desværre er noget nær det værste, man kan gøre over for sine børn, at lade dem blive afhængige af deres i-produk- ter, og det bliver de altså, når man ikke engagerer sig i dem, men i stedet udsty- rer dem med ”en moderne sut”. Sluk og tænd Det er på tide, at alle forældre slukker for deres egne pacifiers og i stedet tæn- der for deres engement i deres børn, for vi har da forhåbentlig ikke helt glemt, hvor sjovt det er at lege. Kom nu, inden det er for sent. Det er aldrig for sent at ændre kurs Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at få vristet iPhones og iPads fra de ”vid- underlige små”, når de først er ”fanget”, men det er nu engang os voksne, der bestemmer, og hvis vi ikke ændrer kurs, ender vi alle der, hvor vi er på vej hen. Tænd for fantasien og kom med nogle sjove, inspirerende og spændende alter- nativer, som I alle vil nyde godt af. Ole Wessung Ole Wessung er kiropraktor og indehaver af sundheds- klinikken 360 0 Sundhed i Rungsted. 72 Liebhaverboligen nr. 252 Oktober 2021 Liebhaverboligens faste sundhedsskribent, Ole Wessung, har haft travlt i denne sensommer. Han stiller op til kommunalvalget, han forbereder sig til til Ironman på Hawaii, som han forhåbentlig kvalificerer sig til, og så har han forfattet en bog. Om bogen skriver Ole Wessung: NÅR JEG NU ER HER, ALLIGEVEL er tænkt, så du gennem mindre, menings- fulde forandringer opnår effektfulde forbedringer. Her er ingen smarte gimmicks og fixes, og du skal ikke ud at købe nye TV-shop-vidunder- produkter. Udgangspunktet er sund fornuft, evidens- og videns- baseret, videnskabeligt understøttet og forhåbentlig letforståeligt og tilgængeligt. Det er dig og kun dig , din hjerne, din vilje og din krop der er brug for. Som en service og opsamling optræder der også ritualer/ øvelser også sidst i bogen som tomme skriv selv-øvel- ser. Dermed kommer bogen til at fungere som en slags journal. Ideen er enkel: Lav en lille forandring ad gangen − nogle tager læn- gere tid end andre, og nogle er mere relevante end andre. Et skridt ad gangen i den rig- tige retning, og du vil være et skridt tættere på dit mål. Bogen er på 224 sider, koster 199 kroner og kan købes på saxo.com
Del
Print
Download PDF fil