Fokus på København K Af Mette Andersen What’s Up? KØN E N H AV N K Kultur, arkitektur og begivenheder i København peger både tilbage og frem. Let og hårdere yoga Under coronaen fik 28-årige Camilla Vangs- gaard chancen for at gøre alvor af sin længe nærede drøm om at åbne eget yogastudie med fokus på fællesskab og en indbydende, varm atmosfære, både hvad angår duft og indretning. Hun er yoga-instruktør og greb muligheden, da lokaler i Badstuestræde 11 blev ledige. Camilla Vangsgaard har et hold af instruktører tilknyttet, og der er lidt for enhver smag. Man behøver ikke være rutine- ret yogaudøver i forvejen for at møde op, for der er stor diversitet i klasserne med alt fra mindfulness til det mere aktive, kaldet flow. Der kører tre-seks hold om dagen, og delta- gerne er velkomne til at blive hængende til en kop te efter yogatimen. Priser ligger fra 399-549 kr. om måneden. www.kailoyoga.dk Ny ølbar med stort udvalg Tivolis Biergarten i Smøgen i en ældre bygning ud mod Bernstorffsgade er blevet afløst af en ny ølbar, som skal holde åbent året rundt. Anar- kist hedder det Odense-baserede sted, der efter eget udsagn ikke er som de andre, men skiller sig ud i stil og udvalg. Her eksperimenteres med sjove og uventede smagskom- binationer som for eksempel disse: Frugtig og ufiltreret Hazy Ipa, frisk frugtbowle Bloody Weizen og Anarkist Naked Gold, som er ren og maltet lagerøl. Ølbaren er udsmykket af forskellige kunstnere på baggrund af Tivoli-kunstner Thomas Winklers far- vevalg. Som sidevogn serveres pizza og snacks, og der er indgang både fra Bernstorffsgade 7 og fra Smøgen. www.tivoli.dk Og så til søs – igen Efter en længere pause er der nu igen mulighed for sejlads i for- skellige fartøjer i Københavns havn med mulighed for at beundre byens nye og ældre bygninger og tårne fra søsiden. Og der er flere muligheder foruden klassiske havnerundfarter, hvor det i dag er muligt at høre musik undervejs og købe forfriskninger (og gløgg op til jul). Man kan også tage en romantisk gondoltur i Køben- havns, Christianshavns og Papirøens kanaler, være kaptajn på sin egen eldrevne båd, sejle i kajak eller tage på fisketur i farvandet ud for hovedstaden. Forhør dig på et af disse firmaer: www.heycaptain.dk, www.goboat.dk, www.havnerundfart.dk www.friendships.dk, www.stromma.com, www.kayakrepublic.dk, www.sparshipping.dk Københavnske krimier Sommetider overgår virkeligheden fantasien! Københavnske krimier er en medrivende og anderledes ekskursion, hvor man hører om mærkelige menneskeskæbner og spektaku- lære forbrydelser. 21. oktober kl. 16.30-18.15 og 7. november kl. 11-12.45 mødes man ved Coffee Collective på hjørnet af Fiol- stræde og Nørre Voldgade. Herefter går turen ned ad smalle stræder og til ger- ningssteder for fortidens ugerninger, og der tortælles om korrupte politimænd og en justitsminister, der svindlede for svimlende beløb. Selv om mord og andre forbrydelser er sket for år tilbage, har de sat sig visse spor i nutiden. Ved du for eksempel, hvorfor det hedder Amager halshug? Svaret afsløres på turen. Prisen er 159 kr., og slutsted er ved rytterstatuen af Absalon på Højbro Plads. www.kultunaut.dk Forfatters egen by Forfatteren og kunstneren Dea Trier Mørch, som døde i 2001, ville være fyldt 80 i år. Hendes store årti var 1970´erne, og hun oplever i disse år fornyet interesse. Trier Mørch blev kendt for linoleumstryk af børn og mødre og den fil- matiserede roman ”Vinterbørn” om en gruppe kvinder på Rigshospitalets svangre-gang. I sin litteratur kredser hun om det nære med børn og familie, kunst og politik og forbindelsen mellem det private og politiske. Ved en van- dring 5. november kl. 15.30-17 til Dea Trier Mørchs steder i København K fortæller Litte- raturhistoriker Maja Lykketoft om forfatterens liv og samtid. Man mødes ved barndomshjem- met i Nyhavn 37 og fortsætter til Kartoffelræk- kerne, hvor Trier Mørch senere boede. Turen slutter på Holmens Kirkegård, hvor Dea Trier Mørch er begravet. Prisen er 170 kr. www.fof.dk/da/kbh 88 Liebhaverboligen nr. 252 Oktober 2021 Fort blev til hotel Bygningen med en flere meter høj betonmur langs Strandgade og Tor- vegade blev opført 1957- 62. Den seks etagers kontorbygning tegnet af arkitekt Palle Suenson fungerede oprindeligt som administrations- bygning for skibsværftet B&W. Bygningen blev i folkemunde døbt Ørkenfortet, og blev efter skibsværftets lukning hovedsæde for Nordea, som brugte den fra 1993 til 2017, men nu er flyttet til Ørestad. Efter arkitektfirmaet Arkitemas tegninger og en ombygning til 583 millioner kr. har et hotel i den spanskbaserede NH Hotel-kæde med 360 hoteller i 28 lande set dagens lys i det tidligere ørkenfort. Hotellet forbinder den fredede Knippelsbro med havnen via en offentlig tilgængelig trappe. Det nye hotel rummer knap 400 værelser, og til den 25.000 m 2 bygning er tilføjet 5.000 m 2 i form af en syvende sal, en udvidet stue- etage samt restaurant ud mod havnen. Med fokus på bæredygtighed er en stor del af den oprindelige betonkonstruktion bevaret og nye facadesten lavet af gen- brugte betondele i oprindeligt look. www.nh-hotels.com
Download PDF fil