Liebhavermotor Tekst: Per Kuskner, Foto: Per Kuskner, Søren Rosenørn, Opel, Rimac og Lexus Cruise Control Her er verdens hurtigste bil Normalt er det superbiler som Ferrari, Lamborghini, Bugatti og Koenigsegg, som kappes om top- hastigheder og acceleration. Men Tesla har indtil videre siddet på tronen i sidstnævnte kategori med deres Model S Plaid med svimlende 0-97 km/t (0-60 mph.) på 1.98 sekunder. Men det var i ”gamle dage”. Nu er der kommet en opkomling og overtaget den rekord. Den ret så ukendte kroa- tiske bilproducent Rimac Automobili har med deres Nevara model med fire elmotorer og næsten 2.000 hk. præsteret at skære en brøkdel af den rekord til 1.9 sekunder rent. Den har en tophastig- hed på 412 km/t, og produktionen af 150 styks Nevara vil begynde allerede i år, forlyder det. Månedens klassiker – Lamborghini 400GT Her er en af de rigtig sjældne biler. Den italienske super- sportsvognsfabrik producerede den smukke 400 GT og GT 2+2 fra 1966-68. Den havde en mægtig V12’er på 320 hk., som var ret vildt dengang. De to modeller (hvor 2+2’eren var med to små bagsæder) blev kun produceret i 247 eksem- plarer i alt og er meget eftertragtede i dag. Hvis du vil se et flot eksemplar i ”levende live”, kan du besøge Haaning Collection i Bagsværd, som har én stående i den smukke farvekombination grøn lakering og beige lædersæder. Helt elektrisk Opel Manta Mantaen er en af de smukkeste biler, som Opel nogensinde har skabt. En strømlinet og smuk sag, som gjorde det støvede Opel-mærke hipt tilbage i 70’erne. Blandt mange Opel-entusia- ster opstod ideen om at bringe bilen til live igen – men dog som en elektrisk en af slagsen. Opels ledelse gav grønt lys til projektet, og i dag står den ombyggede Manta GSe fra 1974 som en lækker gennemført elektrisk klassiker med 200 km. rækkevidde. Den er unik, og der er ingen planer om at sætte den i produktion. Til gen- gæld har Opel bebudet, at en spritny Manta ser dagens lys i 2025. Også den bliver helt elektrisk. 50 Liebhaverboligen nr. 251 September 2021 Lækker Lexus-lokation Det japanske premium-mærke Lexus (ejet af Toyota) er efter syv års pause atter tilbage i Danmark, og det skal bide skeer med andre premium-brands såsom Audi, BMW, Mercedes-Benz og Jaguar. I Søborg på Dynamovej 10 kan man besøge den smagfulde forretning, hvor SUV’er, sedaner og topmodellen LC (billedet) holder og frister de kun- der, som ikke lige ønsker at køre det samme som naboen, men stadig ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Bilbranchen i store problemer Der bliver solgt biler som aldrig før, både de elektriske og biler med kompressions- motorer, så hvad er problemet? Det er såmænd, at der ikke kan skaffes komponenter nok fra underleverandører, så der er kæmpe leverings- og produktionsproblemer melder alle mærker fra Audi til Tesla. Det er en såkaldt ”perfect storm”, hvor alt bare er gået galt. Først kom corona-krisen, hvor bilgiganterne troede, at alt salg ville blive lagt ned i længere tid. Derfor gav de deres underleverandører besked om, at de ikke kunne aftage så mange komponenter til biler (alt fra computer-chips til LED-lys og hybrid-batterier) fremover. Pludselig steg bilsalget alligevel, men selvsamme underleverandører og deres underleverandører igen var nu ramt af andre problemer som eksempelvis brand på en komponentfabrik i Japan, et skib på tværs i Suez-kanalen, hjemmearbejdspladser som krævede flere computere og chips og meget mere, så nu hænger man i bremsen så at sige, og bil- leverancer til kunderne er uvisse. En bil uden computer-chips eller blinklys er ikke meget værd.
Download PDF fil