What’s Up? Af Mette Andersen Whats Up? NORD FOR KØBE N H AV N Der er ny viden og andet interessant at kaste sig over i efterårssæsonen. Hvad for eksempel med at lære at svømme, gå til psykologi-foredrag eller engagere dig i klimabevægelsen? Lærte du ikke at svømme? At svømme er en færdighed på lige fod med at cykle og begå sig i tra- fikken. Alligevel er kun hver anden dansker i stand til at svømme 200 meter uden hjælpemidler – eller svømme overhovedet. Efteråret er en god periode at påbegynde svøm- meundervisning i, selv om man er fyldt 40, 50 eller mere. Der er en del muligheder i regionens svømmehaller både i svømmeklubs- og privat kur- susregi. Hovedstadens Svømmeklub på Frederiksberg tilbyder eksempel- vis en lang række svømmehold lige fra basal træning i fortrolighed med vandet til undervisning af begyndere og let øvede. Nogle hold går over ni måneder, mens andre er kortere for- løb på få måneders varighed. Spørg i din lokale svømmehal eller besøg en af disse hjemmesider for at komme i gang: www.hsk.dk www.watery.dk www.dgi.dk www.svoemmeskolen.dk www.respektforvand.dk Kommune fuld af træer Rudersdal med byerne Birkerød, Holte, Vedbæk og Søllerød har lagt en strategi, som vil betyde, at der langs kommunens gader og veje skal gro 5000 træer i 2028. Man har registreret samtlige 4500 kommunale træer for at kende deres art og tilstand. Hvert femte kommunale træ, hvoraf 40 procent er spidsløn og lind, er i en så dårlig forfatning, at de skal skiftes ud. Desuden skal antallet af træer øges med yderligere 500 træer ved ind- faldsveje og større veje samt i bycentre. Kommunen lægger vægt på, at træer medvirker til trivsel og miljø og til at fastholde overgangen mellem by, åbent land og grønne kiler. Ambitionen er, at fremtidens bytræer skal være velplejede med større artsvariation end de aktuelle 100 forskellige, og så skal de vokse med blik for trafiksikkerheden. Bytræer har flere for- dele: De opsuger og renser regnvand, yder læ og skygge, sænker tempe- raturen, reducerer CO2 og giver renere luft. www.rudersdal.dk Forstå noget om dig selv Psykologiforedrag er populære, og et par af efterårssæsonens til- bud hos FOF behandler emner, de fleste kender til. Således også 5. oktober kl. 18, hvor foredraget ”Hold op med at tænke” finder sted i FOF Huset på Ordrupvej 60 i Gentofte. Her vil coach Heidi Maria Schønberg fortælle, hvordan vores hjerne er designet til at (over)tænke. Problemet er, når vi indimellem spekulerer for meget og bekymrer os om alt muligt unødigt, som sandsynligvis aldrig kommer til at ske. Ved foredraget kan man lære at styre tankemylderet og reducere bekymringer og grublerier, som spænder ben for konstruktive tanker. Med teknikker og øvelser opnås større indre ro, glæde, energi og overskud i hverdagen. Sæt også kryds ved foredraget ”Er du en pleaser?”, som holdes 25. januar på Rungsted Skole med samme foredragsholder. Her forklares, hvordan man kan lære at sætte grænser for ikke at få kørt sin egne behov over og blive udnyttet i iveren efter at gøre andre tilpas og blive holdt af. Begge foredrag koster 325 kr. www.fof.dk/da/nordsjaelland Gør det selv for klimaet Tager du bilen, når du kunne hoppe på cyklen? Tænker du over dit kødfor- brug? Vi konfronteres dagligt med dårlig samvittighed og vaner. Ingen bliver klimavenlige fra den ene dag til den anden, men vi kan måske begynde i det små? Klimakrisen raser med store konsekvenser for særligt udsatte men- nesker på kloden. Oversvømmelser, tørke, skybrud og forurening vil være en fast følgesvend i resten af dette århundrede. 23. september kl. 17-18.30 vil man på Dyssegård Bibliotek, Dyssegårdsvej 24 i Hellerup, kunne møde og komme i dialog med en række frivillige fra Klimabevægelsen i Danmark. Det er en græsrodsorganisation, som fokuserer på aktivisme for alle, som er bekymrede for klimaet. Det gratis arrangement kræver tilmelding på www.genbib.dk Enkelt og tidløst hjem – med god samvittighed Den nye danske webshop, Calmhome.dk, har specialiseret sig i udenlandske produkter, som alle er fremstillet med respekt og hensynstagen til mennesker og miljø. Taskerne fra franske Rive Droite er eksempelvis udelukkende lavet af genanvendt bomuld. Sengetøjet fra svenske Read The Label er 100% økologisk, og de smukke kurve og tæpper i naturlig jute fra australske The Dharma Door er håndlavede af fairtrade håndværkere. – Vi sværger ikke til en dybere filosofi, men sætter stor pris på det enkle og det tidløse, på kvalitet og naturlige materialer, fortæller Helle Kuskner, som står bag Calm Home. Calmhome.dk Post og skrædder i ét Hvis du henter din postordrepakke hos GLS i stueeta- gen i Lyngby Storcenter, behøver du ikke vente i spæn- ding med at prøve det nye tøj, til du kommer hjem. I samme lokale som pakkeshoppen findes der nemlig både prøverum, skrædderi og systue. Her kan du få til- passet det nye tøj, hvis det viser sig ikke helt at passe: Måske skal bukser, kjole eller ærmer lægges op, eller jakke, bluse eller frakke skal lægges ind. Det er prak- tisk, når både afhentning og omforandringer kan ske ét og samme sted, så du måske ikke behøver at sende så meget tøj retur, fordi det ikke passer. Skrædderiet syr i øvrigt også nyt tøj og boligtekstiler og reparerer det, der er gået itu. www.mdtailoredfit.dk www.lyngbystorcenter.dk 14 Liebhaverboligen nr. 251 September 2021
Download PDF fil