Q&A AUGUST Peter Funch-Jensen, overlæge, Professor, dr. med. Q&A Af Redaktionen Liebhaverboligen inviterer i hver udgave en personlighed fra sundhedsvæsenet i den varme Questions & Answers-stol. Månedens gæst er Peter Funch-Jensen, specialeansvarlig overlæge for overvægtskirurgien ved Aleris-Hamlet Hospitaler. Hvorfor kan svært overvægtige ikke bare tabe sig? Det er vigtigt at vide, at fedme er en kronisk tilstand. Hvis man først er ble- vet svært overvægtig, tror kroppen, at den er underernæret, når man går på slankekur, og den sætter mekanismer i gang for at trække vægten op igen. Ved en fedmeoperation nulstiller vi det biologiske mæthedsur, så man føler sig mæt ved meget små portioner mad. Hvem kan få en fedmeoperation? Den typiske kandidat til en fedme- operation har kæmpet med vægten i mange år og gennemgået flere suc- cesfulde slankekure, som så senere er efterfulgt af fornyet vægtstigning – det som vi kalder yoyo vægtudvikling. De fleste steder kan alle patienter med BMI over 30 vurderes, men for at indstille patienter med BMI tæt på 30 kræves betydende følgesygdom til overvægten. Har du en foretrukken operationstype? De to hyppigste operationsmetoder er gastric sleeve og gastric bypass. Ved begge operationsmetoder sker der en stor forøgelse i frisætningen af mæt- hedshormoner. Ved en gastric bypass kombineres en lille mavesæk med en delvis frakobling af tyndtarmen. Herved begrænses ikke blot fødeind- tagelsen men også næringsoptagelsen. Ved en gastric sleeve fjerner man en stor del af mavesækken, mens tarmsystemet bevares intakt. Herved mindskes fødeindtaget væsentligt, men risikoen for komplikationer og mangeltilstande er væsentligt mindre. Derfor er min foretrukne operations- metode sleeve operationen. Dog er der en lille gruppe med daglig og behand- lingskrævende halsbrand og sure opstød, hvor tilstanden kan forværres efter en sleeve. Her anbefaler jeg i stedet bypass. Hvad kan man opnå ved en fedmeoperation? Der er to markante effekter af en fedmeoperation: Den ene er et stort og vedvarende vægttab på ca. 80% af overvægten ved både bypass og sleeve. Den anden er enten helbredelse/bed- ring af fedmerelaterede sygdomme, eller forebyggelse af følgesygdomme hvis man endnu ikke har fået dem. Hos langt de fleste med type 2 diabetes forsvinder denne dagen efter operati- onen. Ved forhøjet blodtryk sker der en normalisering hos halvdelen, mens de resterende ofte kan reducere mængden af blodtryksmedicin. Ved de øvrige overvægtsrelaterede sygdomme sker der også en markant forbedring, så livskvaliteten øges betragteligt. Holder de fedmeopererede altid vægten efter en fedmeoperation? Forskellen mellem kirurgisk og anden behandling er, at vægttabet er større og holdes i mange år efter en fedme- operation. De fleste fedmeopererede patienter tager lidt på igen 1 - 2 år efter det store vægttab. Hvis man fx har tabt 50 kg de første 1 - 2 år, vil man typisk tage 5 - 7 kg på de næste 5 - 10 år, men man har stadig opnået et stort vægttab. Vi oplever sammen. Vi hører sammen. Gratis høretest Får du det hele med? En sød bemærkning, en god snak eller en sjov vittighed? Livet er lidt sjovere, når vi deler vores oplevelser med dem, vi holder af. Ring og få en gratis og uforpligtende høretest hos dit lokale Dansk HøreCenter. Ring nu 70 230 560 Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk 50 Liebhaverboligen nr. 250 August 2021
Print
Download PDF fil