Alt det bedste K U LT U R Kunst & Kultur Af Liselotte Nielsen Liebhaverboligen har taget pulsen på en række spændende oplevelser, der kan være med til at gøre din april lidt sjovere. En hyldest til enfamiliehuset ’Mesterværker’ er skrevet af den amerikanske arkitekt Michael Sheridan. I sin hyldest til dansk arkitektur fra 1950 til 1962 viser han, hvordan danske arkitekters idéer om enfamiliehuset forenede moderne arkitektoniske påvirkninger fra USA og Japan med dansk byggeskik – og på den måde skabte en arkitektonisk guldalder i Danmark. Med sin særlige kombination af feltundersøgelser, arkitektonisk ekspertise og udenlandsk perspektiv, beskriver Sheridan med dyb faglig indsigt, hvorfor netop enfamiliehuset og de verdensberømte danske arkitekter bag har nogle ganske særlige kvaliteter. www.strandbergpublishing.dk Forunderlige Just Den internationalt anerkendte, danske billedkunstner Jesper Just omdanner Gl. Holtegaard til en totalinstallation, når han i april åbner soloudstillingen Semi- narium i kunsthal og barokhave. Med helt nyproducerede værker går Jesper Just i dialog med kunsthallens barokke anlæg gennem sit forførende filmiske univers og særegne formsprog. Udstillingens elementer bearbejder menneskets histo- riske og stadige behov for at kontrollere naturen. Samtidig lever og ånder værket bogstavelig talt for øjnene af os, hvilket gør oplevelsen til noget helt særligt. Udstillingen Seminarium kan opleves fra den 23. april 2021, se mere på www.glholtegaard.dk Jesper Just. 'Seminarium', (2021). Stillbillede fra videoværk. Klar på en udfordring? Du kender nok de håndlavede og meget naturtro Schleich-dyr. Hvis du har børn, er chancen for, at du har dinoer, heste eller andre fine dyr derhjemme ret stor. Det er altid sjovt at se, hvordan børnene leger med dyrene og finder på alle mulige kreative måder at stille dem sammen på. Nu kan de forene deres fantasi og finmotorik i #SchleichChallenge, der ganske enkelt går ud på at stable dyrene. Nu tænker du sikkert, at det da er supernemt – men så må du desværre tro om igen. Det er faktisk (irriterende) svært, men til gengæld helt vildt sjovt. Grib udfordringen og se, hvem i jeres familie, der kan bygge det højeste, flotteste og skøreste tårn. #SchleichChallenge Et møde med fortidens spøgelser I miniserien ’Mare of Easttown’ spiller Kate Winslet hovedrollen Mare Sheehan, der er efterforsker i en lille by i Pennsylvania. Da hun bliver sat til at efterforske en lokal mordsag, får sagen stor indvirken på hendes eget liv. Hun opdager alle de dystre sider af det lille samfund og finder ud af, hvordan fortidens spøgelser er med til at definere nutiden. På rollelisten finder man også Guy Pearce, Jean Smart og Julianne Nicholson. Den spændende serie består af syv episoder og får premiere den 19. april på HBO Nordic. www.hbonordic.com Lyst til juice GRO producerer 100 % friskpresset og ubehandlet juice i miljøvenlig glasemballage, hvilket sikrer et højt indhold af naturlige næringsstoffer. Kun den rene og rå saft fra økologiske og biodynamiske råvarer fylder flaskerne. Kort efter den lokale landmand har høstet sine afgrøder, bliver de kørt afsted mod GRO. Den korte transporttid fra gården sikrer, at råvarerne holdes friske. Det viser sig tydeligt i smagen, der er helt ren og utrolig lækker. Juicerne er fyldt med sæsonbestemte råvarer som grønkål, persille og græskar. Vælg mellem flere forskellige smagskasser, og få de flydende vitaminer bragt direkte til din hjemmeadresse. www.grojuice.dk 30 Liebhaverboligen nr. 246 April 2021
Download PDF fil