Skønhed & Velvære Af Liselotte Nielsen Giv dit nytårsforsæt et kærligt nudge Vi udsættes for det hver dag, når vi bevæger os ud i verden. Håndsprit på disken, alarmer, når vi glemmer selen, og bumlestriber på vejen. Små tiltag, der påvirker vores adfærd i bestemte retninger. Det kaldes nudging og er en blid, men effektiv måde at få os til at opføre os på en hensigtsmæssig måde. Men de små puf kan også bruges i privatlivet og hjælpe med til at løse hverdagsudfordringer i vores familieliv og parforhold uden konflikter. Vi har bedt adfærdspsykolog Annemette Staal om hjælp med nudging til tre klassiske nytårsforsæt, der kan øge chancen for, at de gode intentioner bliver ført ud i livet. Foto: Line Thorø Østerby. Annemette Staal arbejder til daglig som adfærdsdesigner, hvor hun rådgiver organisationer og myndigheder om menneskers adfærd. Hun er aktuel med bogen ”Valdemar elsker broccoli”, og på sin instagram @hverdagsnudging kan du finde inspiration og konkrete tips til nudging i hverdagen. 72 Liebhaverboligen nr. 242 Januar 2021 Hele familien har spist alt for meget slik i juleferien. Nu skal vi virkelig til at være mere sunde. Men hvordan får jeg børnene til at elske deres grøntsager? De er slet ikke interesserede i broccoli og gulerødder. Der findes nogle overordnede strategier til at skabe adfærdsændringer. At gøre det nemt, attraktivt og sørge for den rette timing er tre af dem, du med fordel kan bruge ved denne udfordring. Det sunde valg skal være nemt, og det kan du for eksempel sikre ved at have frugtskåle stående fremme flere steder i hjemmet eller sætte grøntsagsstave hen til ungerne, mens de ser fjernsyn. På den måde vil automatikadfærden sætte ind, og de begynder selv at spise. Man kan også nøjes med at have det grønne på bordet til aftensmaden og lade resten stå på komfuret. Den lille friktion, der ligger i at skulle rejse sig for at få en frikadelle mere, kan være nok til, at barnet vælger at tage lidt mere grønt i stedet. Grøntsager kan desuden gøres attraktive gennem leg og fantasi. Spil bold med rosenkålen, leg med maden, skær ananas ud, så de ligner pomfritter eller snak om Skipper Skræks spinatmuskler. Den rette timing handler om at slå til, når ungerne er sultne. Sørg for masser af lækkert grønt i madpakken. Hvis de er sultne, mens I er ved at færdiggøre aftensmaden, så lad dem snacke grøntsagsstave på dét tidspunkt fremfor at vente, til frikadellerne også er på bordet. Nu er det nu. Jeg skal starte med at løbe. Mindst 10 kilometer om ugen. Problemet er bare, at jeg sagde det samme sidste år på denne tid. Men det lykkedes ikke rigtigt. Hvordan når jeg mine mål denne gang? Vi har en tendens til at sætte os optimistiske mål, når vi er motiverede. 10 km om ugen lyder måske ikke af meget, men det kan det være for den utrænede – og bare tanken om en løbetur kan være barriere nok til ikke at komme afsted. De seneste 20 års forskning i adfærd har vist, at små skridt, altså små delmål på vejen til et større mål, er mere effektivt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at sætte sig et mål om for eksempel at løbe 2 km hver anden dag. Så er barrieren pludselig ikke så stor, som hvis det var 10 km på en regnvejrsdag i januar. Man kan nudge sig selv afsted med alt fra at melde sig ind i en løbeklub, lave en løbeaftale med naboen eller tage bussen på arbejdet, så man skal løbe hjem. For nogle virker det desuden at have en rutine med at trække i træningstøjet, når de kommer hjem – for så er missionen allerede halvt fuldendt. I år vil jeg rigtig gerne undgå de små dumme uenigheder med min kæreste. For eksempel skændes vi over ting som opvask, hvilken film vi skal se og hvornår vi skal stå op søndag morgen. Min kæreste er med på planen, men hvordan undgår vi at falde tilbage i vanen med let at blive irriterede på hinanden? Konflikter om dagligdagsting som opvask og rengøring er en klassisk udfordring i parforholdet. Men her kan nudging give et kærligt skub med. I teorien bag nudging tages der nemlig højde for menneskets irrationelle side. Vi er styret af vaner, kognitive bias og begrænsninger i blandt andet hukommelse og selvkontrol – hvilket bare er nogle af årsagerne til, at vi ikke altid agerer rationelt og for eksempel har svært ved at efterleve et fælles nytårsforsæt. For at komme den irrationelle adfærd i forkøbet, kan man med fordel lægge en plan for fremtidig adfærd: Hvem gør hvad hvornår? Hvis den ene laver mad, tager den anden opvasken. Når den ene bestemmer film en aften, bestemmer den anden næste gang. Men pas nu på med ikke at falde i fælden og tænke, at det ikke er nødvendigt at lægge en plan, fordi I er voksne, rationelle mennesker, der sagtens kan løse diskussionerne hen ad vejen. For hvordan er det gået indtil nu? Man kan selvfølgelig ikke lægge detaljerede planer for alt. Der vil opstå situationer, hvor I bliver uenige. Til den slags situationer kan I gøre brug af en ”hvis-så” strategi. Her lægger I en fælles strategi: Hvis vi bliver uenige, så gør vi sådan her. Det kunne for eksempel være: Hvis vi ikke ved, hvem der skal tage opvasken, så slår vi sten-saks-papir eller andet, der giver mening for jer.
Download PDF fil