Fokus på Charlottenlund Af Mette Andersen På værtshus Gæster på restauranter og værtshuse finder sig i at skulle bære mundbind. Men for ansatte kan det være en prøvelse ikke at kunne trække vejret frit en hel arbejdsdag. i en masketid Gæster på barer og restauranter er blevet dygtige til at bære mundbind og gør det uden diskussion. Samtidig er de ansatte nødt til at puste ud og gå ud for at trække frisk luft. De modne gæster, Steen Jeppesen betjener som bartender på sin dagvagt på Bodega Bryggerhesten på Jægersborg Allé 6, har været mere end kvikke til at iføre sig mundbind. Skulle en enkelt have glemt den nye ansigtsbeklædning, tager de den pænt op af frakkelommen eller venter ved døren på at få et mundbind udleveret. ”Problemer med at få gæsterne til at gå hjem kl. 22 har vi slet ikke. Det foregår i god ro og orden” Steen Jeppesen, bartender på Bodega Bryggerhesten. ”Gæsterne har været overraskende flinke til at lære reglerne og er også blevet vant til at se os medarbejdere med visir eller mundbind, som vi skifter lidt imellem. Vi diskuterer frem og tilbage med vores stamkunder, men ingen af dem giver udtryk for, at de vil gøre oprør eller undlade at rette sig efter reglerne. Tværtimod kan de sagtens forstå idéen i dem,” forklarer Steen Jeppesen, som overlader vagten til sin kollega kl. 17 hver dag. Han har i dagtimerne det samme antal modne kunder, hvoraf flere er pensionister, mens de øvrige er fyraftensgæster fra kontor eller håndværk. De bruger typisk bodegaen kl. 15-17, før de skal hjem og spise: ”Den største ændring er, at vi ser de unge fra Ordrup Gymnasium sjældnere efter skoletid. Det skyldes, at rektor har løftet en pegefinger for at få de unge til at løbe så lille en risiko som muligt,” forklarer Steen Jeppesen. Bodega Bryggerhestens gæster om aftenen er dog fortsat mest de yngre, som henlægger deres besøg til tidligt, da værtshuset skal slukke og lukke kl. 22. De kommer typisk allerede kl. 19 mod førhen kl. 20.30 eller 21. Alligevel kan omsætningen ikke nå op på det normale, som da stedet holdt åbent til kl. 02. ”Problemer med at få gæsterne til at gå hjem kl. 22 har vi slet ikke. Det foregår i god ro og orden,” forsikrer den erfarne bartender. Han har flere gange haft politiet på besøg for at tjekke mundbind og afstandsregler. Det er dog foregået i en høflig og vejledende tone. Ud og hive luft ind Nemo Dur, som driver Bistro La Sirena på Jægersborg Allé 11, oplevede den første uge med mundbindsreglerne, at kunderne i stor stil blev hjemme. Restaurantens take away-forretning gik ok, men siddende gæster måtte han kigge langt efter: ”Det var en hård uge. Men så vænnede folk sig hurtigt til, at mundbind hører med til at gå ud og spise. Har nogen glemt det, giver vi dem bare et mundbind. Kun få er irriterede, og det er vi, som arbejder her, da også, fordi vi går med mundbind eller visir hele dagen og bliver forpustede. Indimellem skiftes vi derfor til at gå ud og trække frisk luft,” forklarer han om den forandrede hverdag på arbejdspladsen. 60 Liebhaverboligen nr. 240 November 2020
Download PDF fil