Liebhaver Motor Tekst og foto Per Kuskner Saft og kraft til familien Test Audi RS6 Avant 600 hk. Pris: 1.768.352 kr. Testbil med udstyr: 2.505.253 kr. Audi RS6 er smuk på den dynamiske måde og vækker opsigt overalt, selv om den faktisk er ret diskret designet. > En gennemført smuk og digital kabine forener det praktiske med det æstetiske Det er især bagfra, at den nye model skiller sig ud. Afgangsrørene er vanligt på størrelse med en lille færges. Ups Dynamisk kørsel og V8-dunhammer-power Anvendelighed i hverdagen Stor prestige på den subtile måde Downs Merprisen for assistentpakker, fælge og keramiske bremser koster mere end en ny Audi A3 Den er smuk på den potente måde. Som en amazone-kriger fra den græske mytologi, eller fra dyrerigets verden kunne en tiger udgøre sammenligningen. Og så vækker den opsigt. To eksempler fra min testuge: Ved restaurant Toldboden, som ligger smukt ud til havnen, er der ofte biltræf på den store parkeringsplads foran. Mange skinnende klassiske biler er linet op til generel beundring for folket. Da jeg trillede diskret op – troede jeg – stimlede folk sig lynhurtigt rundt om RS’eren og havde glemt alt om Corvetter, ældre Mercedes Pagode-modeller og skinnende åbne Buick’er. De kunne ikke tro, hvad der kom der: En spritny RS6. Eksempel nummer to: En ejer af en ikonisk café i det indre København løb efter bilen og stoppede mig lige for at fortælle, at dette var noget af det smukkeste, han havde set. Havde selv ejet den forrige RS6’er med V10 Lamborghini-motoren, men denne slog alt. Svimlende præstationer Og jeg må give dem alle ret. Audis toppotente maskine ser godt ud og har nogle tørre, men ret så skræmmende tal: V8 biturbo med en svimlende ydelse på 600 hk. i en kun 4.0 liters motor er godt gået. Endnu bedre er accelerationen, som med det permanente firehjulstræk lyder fra stilstand til 100 km/t på 3.6 sekunder. Den er begrænset til 250 km/t, men kan uden denne (og med keramiske bremseskiver som Liebhaverbilens testbil havde) ramme en topfart på 310 km/t. Jeg kom så ikke i nærheden af nogle af de hastigheder i testen, hvilket ikke er så mærkeligt, da jeg for det meste kørte rundt i byen, på landevejene og motorvejene omkring København, hvor fartgrænsen oftere er 90 end 110. Men pyt, for bilen er ikke en italiensk raket, som skal luftes i fuld fart for ikke at hoste rundt på 3 cylindre. Millimeter-perfektion Teknikken er Audis, når det er bedst, og kan køres som søndagskørsel op ad Strandvejen hver dag, men det ville da være et stort spild. For den dynamiske 4-hjulsstyring (ekstraudstyr) og andre assistentpakker indbyder til sjov og ballade i svingene. Og når du hamrer derudaf i kurverne, hvor de drabelige lavprofildæk på 22” store støbte aluminiumsfælge hviner, sidder du som skruet fast i det specialdesignede sports-førersæde. Nu lever bilen og du holder den på plads med et fast greb om det behagelige Alcantera-rat, som er millimeter-perfekt i størrelsen. Testmodellen var udstyret med et panoramaglastag, som giver lys og luft, men også putter ekstra 18 kg. oven i totalvægten. Og i Formel 1, betyder hvert gram noget, men på den anden side, så er RS6 Avant også skabt til, at en familie med fuld oppakning og en Golden Retriever bagi kan komme lynhurtigt ned til villaen i Sydfrankrig. Så de ekstra kilo betyder mindre her, for de 600 hk. foran sørger for, at der altid er kraftoverskud nok. Jeg er en beskeden mand, som glæder sig over, når jeg køber nye barberblade og ved, at jeg aldrig får råd til en ny RS6, men nu kender jeg da svaret på det, som jeg så ofte bliver spurgt om: Hvilken af alle dine testbiler, kunne du bedst tænke dig selv at have stående i garagen? 76 Liebhaverboligen nr. 237 August 2020
Download PDF fil