Liebhavermotor Tekst og foto Per Kuskner Væk fra den slagne vej . Audis to gode bud, hvis ønsket er at køre på andet end asfalt indimellem. Test Audi A6 Allroad 50 TDI 286 hk. Pris fra: 801.747 kr. Testmodel: 1.185.410 kr. Test Audi Q7 50 TDI 286 hk. Pris fra: 1.289.990 kr. Testmodel: 1.951.977 kr. Audi A6 Allroad er den terrængående luksusvogn til dem, som ikke gider at køre i SUV. De har begge firehjulstræk, samme dieselmotorer og så kan de forcere mere end bare en mudret skovsti. Til gengæld koster den ene fuldt udstyret langt over dobbelt så meget som den anden i en skrabet udgave. Faktisk er Audis allerstørste model, Q7, (og ja, den er større end Q8 i dimensionerne) lige akkurat 1.150.000 kroner dyrere end lillebror A6 Allroad i billigste version. Og er Q7 så alle de mange penge værd? Det synes jeg egentlig ikke. Bevares, Q7’eren er en skøn vogn, kører som en drøm og har nu endelig også fået sit digitale cockpit med dobbeltskærme som rosinen i pølseenden af de store Audier. Men det er lidt som at sammenligne pærer og appelsiner. Hvor Q7 er en kæmpe SUV med 7 sæder – de sidste to er ekstraudstyr til 33.000 kroner - så er den også en prestigebil og et statussymbol på vejen og i de store skove, hvor de afghanske mynder eller jagthundene skal luftes. Og den slags betaler man også for. Allroad’en kører ligeså godt – endda lidt mere dynamisk, da den er en ”normal” bil og ikke en SUV. Og så er den nogle splitsekunder hurtigere. 0-100 km/t på Audi Q7 er en prestige-SUV i skarp konkurrence med BMW X5, VW Touareg, Mercedes GL, Volvo XC90 og Land Rover Discovery. 5,9 sekunder, hvor storebror skal bruge 6,3 sekunder, hvilket nu også er ganske tjept for en bil med en kampvægt på 2.185 kilo. Begge biler har permanent firehjulstræk og A6 Allroad har fået hævet frihøjden en anelse samt fået nogle beskyttende plasticting under og ved skærmkanterne, som får den til at se lidt mere rå og agil ud i terrænet. Q7 er bare kæmpestor, og bag rattet sidder man og kigger ned på ”folket”, og udsynet er formidabelt, da vinduesstolperne er tilpas slanke. Passagerer både ved siden af chaufføren og bagi har rigeligt med plads og den luksus, der nu skal til – og det gælder også for A6’eren. Læg dertil en absolut tyst kørsel, silkeblødt automatgear og gode gedigne Audi-detaljer overalt, så er man godt kørende i dem begge på både asfalt og de plørede skovveje. Ups Dynamisk Anvendelig Downs Testmodellens lyse sæder og måtter kan hurtigt blive nusset 82 Liebhaverboligen nr. 231 Marts 2020 Ups Prestige Plads Cockpit Downs Pris
Download PDF fil