og Interview Bodil Jørgensen og Jesper Christensen Af Steen Blendstrup Foto Dan Møller Jesper Bodil Jørgensen I år kan vi fejre 75-året for befrielsen og afslutningen på 2. Verdenskrig. På filmfronten sker det ved, at Jesper Christensen og Bodil Jørgensen foretager en tidsrejse tilbage til de første år af Besættelsen, som den tager sig ud for en velhavende fabrikantfamilie nord for København. ”De forbandende år” er ikke en heltehistorie, men en historie om dilemmaer, som vi godt kan spejle nutiden i. 74 Liebhaverboligen nr. 229 Januar 2020 Jesper Christensen og Bodil Jørgensen har levet tre år under den tyske besættelse – på film altså – og ud fra det perspektiv mener de ikke, at vi i dag kan gøre os til dommere og fordømme datidens politik. – Den der sang om danskheden er forløjet og vidner om historieløshed, mener Jesper Christensen. – Det blev ikke demonstreret klarere end under Besættelsen. Vi skal huske for ikke at gentage – Altså lige efter krigen – jeg er født i 1948 – der udløste det virkelig dårlig stemning, hvis nogen havde glemt at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Der var ingen tvivl om, at vi – danskerne – var heltene. Men ret beset døde der lige så mange danskere på Østfronten i tysk tjeneste, som der døde af frihedskæmpere. – Så nytter det ikke – som Anders Fogh Rasmussen gjorde – at stille sig op en generation senere og gøre sig klog på, at man ville have handlet anderledes. Især ikke når man tænker på, at Venstre dengang var helt med på at tjene penge på at levere til Tyskland. At ”glemme” samarbejdspolitikken er historieforfalskning, og det må vi ikke gøre. – Nej, for så kan det netop gentage sig, tilføjer Bodil Jørgensen. – Hvis vi skal være helt ærlige, så kunne danskerne heller ikke være helt uvidende om, hvad der foregik i Tyskland dengang. Det stod faktisk i aviserne. At jøderne blev forfulgt – blandt andet under Krystalnatten – det vidste vi godt, siger Jesper Christensen. Helte og terrorister Det er i øvrigt en vigtig pointe, at heltestatus afgøres af eftertiden. – De, der valgte frihedskampen, blev jo kaldt terrorister af det officielle Danmark, pointerer Bodil Jørgensen. – Statsminister Buhl opfordrede ligefrem folk til at angive dem – til at være stikkere. – Der er mange af os nok fejlorienterede om forholdene. Ingen har jo lyst til at identificere sig med terrorister. Det førte i øvrigt til en historisk unøjagtighed i ”Hvidsten Gruppen”, hvor Bodil Jørgensen sidst havde en rolle i en Besættelseshistorie. I filmen bliver hendes familie arresteret af tyske soldater, men det er ikke korrekt: – Tyskerne bliver gjort til skurke, men det var altså dansk politi, der arresterede gruppen. På det punkt gør den aktuelle ”De forbandede år” meget ud af at være korrekt i de historiske detaljer, mens den fiktive historie om familien Skov udspiller sig. Det handler ikke om at undervise i historie, men om at fortælle en historie: – Det er en historie, vi som mennesker kan spejle os i. Det er svært at fortælle en objektiv historie om det, der skete. Der er ikke en sandhed, du bare kan google dig til, siger Bodil Jørgensen. – Det er heller ikke nok at læse en bog om Besættelsen; man skal læse mange bøger, tilføjer Jesper Christensen. – I amerikansk film
Del
Print
Download PDF fil
