Blødt tøj med budskaber Skift de høje hæle og jakkesættet ud med super behageligt tøj. Så er chancen større for, at din gåtur bliver både længere og skønnere. En del af glæden ved at komme ud i naturen er, at du føler dig langt mere fri både fysisk og psykisk. Basis-serien fra JBS of Denmark er lavet af bløde materialer som økologisk bambus, uld og bomuld. Tøjet er på ingen måde opsigtsvækkende på ydersiden, men på indersiden har det bogstaveligt talt værdifulde holdninger. Loungewear kollektionen har nemlig et tankevækkende lille manifest skrevet på indersiden af alle styles. For eksempel kan du læse hyggelige påmindelser såsom ”What a wonderful world” eller ”You are fine as you are, by the way”. www.jbsofdenmark.dk Skønhed & Velvære Af Liselotte Nielsen Gå dig glad Motion og frisk luft gør underværker for krop og sjæl, hvad enten du bevæger dig alene eller i fællesskab med andre. Gåture kan hjælpe dig til at bryde med negative følelser, hvis du føler dig stresset eller bekymret, og er et skønt energiboost i hverdagen. Tag afsted og mærk dig selv i lige præcis det tempo, du føler dig mest tryg i. Som at gå på skyer Lange gåture i det ustadige danske vejr kræver solidt fodtøj. Den tidligere professionelle fodboldspiller Tim Brown fra New Zealand blev under sin karriere overdynget med farverige sneakers i syntetiske stoffer fra alle de kendte skobrands. Det fik ham til at tænke alternativt, og sammen med ingeniøren Zoey Zwillinger har han skabt det bæredygtige skobrand Allbirds. Deres muse er selveste ”Mother Nature”, og skoene er kendt som verdens mest behagelige. Fodtøjet er lavet af materialer som uld, eukalyptus og genanvendte plasticflasker. Hvert par leveres i æsker af brugt pap, og de temperaturregulerende, bløde og vaskbare sko er skabt til at holde i mange år. Du finder ingen logoer, prints eller smarte features på skoene – blot enkelt design i lækre farver. www.allbirds.eu Nye ruter til socialt samvær Savner du selskab for at komme ud at gå, er vejen måske gennem nye fællesskaber? Hvis du deltager på Dansk Vandrelaugs mange vandreture, får du både god motion og hyggeligt selskab forærende. Dansk Vandrelaug er lokalt forankret i tyve afdelinger, fordelt over hele landet. Foreningens erfarne turledere guider dig trygt ud på opdagelse i den skønne danske natur. De fleste ture er på 10-15 km, men DVL har også kortere og endnu længere ture på programmet. Du er en bedre vandrer, end du tror, og i det vandrende fællesskab opstår nye venskaber og spændende oplevelser. www.dvl.dk Foto Vagn Olsen/DVL 70 Liebhaverboligen nr. 229 Januar 2020 Energigivende krystaller Føler du dig træt og udkørt, er en frisk gåtur en skøn måde at finde overskud. Men det kan være rart med et lille boost til turen i form af smukke krystaller. Du har måske oplevet, hvordan en særlig strandsten eller et smykke kan give dig en nærmest barnlig glæde og løfte dit humør. Denne positive energipåvirkning kan du opleve i din hverdag gennem energikrystaller. Medbring en drikkedunk fra Crystal Lab, der gemmer på et lille rum til krystallerne, således at de ikke kommer i direkte berøring med vandet. Med den næsten koffeinagtige energi fra Karneolen, den overskudsagtige energi fra Guldstenen og den forstærkende og rensende energi fra Bjergkrystal, er du sikret en krystalbaseret energiindsprøjtning. www.crystallab.com I sporene på Kim Larsen Har du brug for et mål med din gåtur, kan du tage på byvandring i Kim Larsens fodspor på Christianshavn. Følg med journalist Claus Hagen Petersen, når han guider dig gennem ruter rundt i Gasolinland til de steder, hvor Kim Larsen udviklede sig fra musikalsk seminarist til rockstjerne i Gasolin. I det tiår, Kim Larsen boede på Christianshavn, var bydelen brolagt med sprittere søfolk, slumstormere og skæve eksistenser, og det var her Kim Larsen hentede inspiration til mange af hans helt store hits. Bogen giver en stemningsfuld beskrivelse af Kim Larsens liv på havnen fra 1965 – 1975, godt akkompagneret af lyden af rå guitar, klinkende bajere og den hæse røst fra Danmarks nationalskjald. Med denne bog under armen bliver du fysisk og kulturelt guidet gennem en ganske særegen bydel, der for en tid var hjemsted for en ganske særegen sanger. www.globe.dk
Download PDF fil