Interview / Adam Duvå Hall TIL GO’ MORGEN - MED EN LILLE RÆV BAG ØRET TV2s Go’ morgen-vært, Adam Duvå Hall (43), er blevet en moden mand i rette rammer. Han siger i dag Go’ morgen i stedet for Go’ røv & Go’ weekend, og Christianshavn er skiftet ud med et rækkehus i forstaden. Men humoren synes stadig at være pænt kørende hos tv-værten. For trods moden seriøsitet vil Adam Duvå Hall altid være en mand med en lille ræv bag øret. PETER PILEGAARD DAN MØLLER dam Duvå Hall er hele Danmarks for- A længede snooze-knap, når han som sober Go’morgenvært på TV2 vækker landets seere med alt fra faktuelle nyheder, seriøse interviews og madfif til hr. og fru hakke- bøf. Men bag det velfrisere morgenhår gemmer der sig en historie om en skæv spasmager, der for 20 år siden entrerede medieverdenen i en kælder på DR. ”Jeg kom ind på Danmarks Radios Talenthold, hvor unge, der gerne vil lave radio og ikke er journalistuddannet, får chancen. Så bliver man taget ind og brækket midt over, for så at blive bygget op igen som et nyt, lille mediemenneske. Jeg var i starten af 20’erne, og jeg tror vist nok, at radio var noget, jeg altid gerne havde villet. Jeg var i hvert fald ikke stærk nok til at blive håndværker, og jeg fik hovedpine af at tænke på en syv år lang universitetsuddannelse, så jeg vidste godt, at det skulle gå den vej. Jeg vidste bare ikke, at det skulle blive så underholdende”, smiler Adam Duvå Hall skælmsk og fortsætter: og lære at finde os selv, producere løs og komme rundt og lære håndværket fra bunden Det betød også, at man tog en masse vilde chancer. Go’ Røv/Go’ Weekend var eksempelvis et udtryk for den tillid, som de daværende DR-chefer udviste overfor os. Vi havde sendetid og et studie i kælderen, hvor vi bare kunne fyre den af, et sted, hvor vi kunne lave radio – og en masse tosserier - og hvor vi kunne brænde nallerne. Der var en risikovillighed, som var vildt fed.” Fra øre til øjne Adam Duvå Hall fik med tiden chancen for at lave tv. Og i forhold til radioens frimodige chanceliv, var det, ifølge Adam, uundgåeligt ikke at føle sig begrænset i det nye landskab, som han pludselig befandt sig i som tv-vært. ”Da jeg blev spurgt, om jeg ville lave Melodi Grand Prix, sad jeg lige pludselig til møde med 75 mennesker med mange meninger, hvor jeg var vant til to. Og indholdsmæssigt leveres tingene meget strammere på tv. Der er radio mere fri - i hvert fald på den måde, vi lavede det. ”Hvis jeg ellers gik og troede, at jeg var en gavtyv eller bare en smule rap i replikken, så blev jeg klogere, da jeg mødte Simon Jul” ”Jeg var på hold med Andrea Elisabeth Rudolph, Signe Muusmann - og Simon Jul. Hvis jeg ellers gik og troede, at jeg var en gavtyv eller bare en smule rap i replikken, så blev jeg klogere, da jeg mødte Simon Jul. Han var og er ligaer over alle andre. Man skulle i den grad skærpe sine sanser fra øjeblikket, man trådte ind på ungdomsredaktionen, hvor Mikael Bertelsen og Mads Brügger sidder sammen med Simon jul og Simon Kvamm, alt imens der hænger billeder på væggene af Poul Nesgård og Tæskeholdet, og nøglerne til hele verden bliver dig overrakt med et `Værsgo – producer radio!´. Så bliver man bange. Jeg blev lynhurtigt ydmyg. Der er jo ingen grund til at gå i konkurrence med nogen, der så åbenlyst er så gode. Så må man i stedet finde sine egne styrker. Ellers er det game over”. ”Men samtidig var det fuldstændig forrygende. Der var jo virkelig højt til loftet. Planen var at begå en masse fejl Når man laver radio, bruger man et halvt til et helt år på at opbygge tonen i programmet for at vænne folk til, hvad det er, de lytter på. Det er den tid, det tager, siger man. Det er en lang indkøring til en fuser. På tv skal tingene fungere indenfor de første tre programmer, ellers rykker de det bare. Afregningen er meget mere kontant, når man laver fjernsyn. Så chancerne man tager er ikke så store som på radioen. Men jeg har jo været så pisseheldig at starte i DR’s eget lille `ungdomshus´, hvilket nok har gjort mig frygtløs på mange måder. Alt derefter er jo i virkeligheden bare bonusrunder.” Meloduntens misfoster Ved at sige ja til at lave melodigrandprix, bevægede Adam Duvå Hall sig ret langt væk fra den satire, som er en stor del af hans professionelle opvækst. Og det fik han at føle, fortæller han. Liebhaverboligen #223 Juli 2019 43
Del
Print
Download PDF fil
