Gør ferien grønnere SOMMER APPS App’en kan hjælpe dig med at finde en parkeringsplads tæt på din destination, så du ikke skal spilde tid og brændstof på at køre i cirkler tæt på jeres mål. EasyPark er i brug over det meste af Europa og kan derfor hjælpe dig, uanset om du skal parkere i Tyskland eller Italien. Ydermere gør de nye apps din ferie lidt grønnere. EASYPARK App’en kan hjælpe dig med at finde en parkeringsplads tæt på din destination, så du ikke skal spilde tid og brændstof på at køre i cirkler tæt på jeres mål. EasyPark er i brug over det meste af Europa og kan derfor hjælpe dig, uanset om du skal parkere i Tyskland eller Italien. EQ READY Er det tid til at skifte til en elbil? Det er spørgsmålet, som denne app besvarer ved at analysere dine kørevaner. Det bruges til at udregne, om en elbil kan matche dine transportbehov - og på den måde kan jeres bilferier fremover blive endnu grønnere. Alle app’s findes i App Store eller Google Play 40 Liebhaverboligen #223 Juli 2019 DONKEY REPUBLIC Hvis ferien har stop i storbyer, kan I overveje at opleve dem på cykel. Med Donkey Republic-app’en kan I tjekke, hvor der er ledige cykler, parkere tæt på dem med EasyPark og cykle rundt i byen. På den måde kan I opleve byen på en anden måde og komme let rundt med god, grøn samvittighed. FLUSH - TOILET FINDER & MAP Naturens kald kan være stærkt efter en lang køretur. Og hvis I vil undgå at køre rundt og lede, har denne app logget over 190.000 tilgængelige toiletter verden over. Det skulle altså være til at finde et toilet nogenlunde tæt på. Og hvis I opdager et nyt, kan du tilføje det og hjælpe andre trængende rejsende. HAPPY COW Man kan sagtens holde kødfri dage for klimaet, selvom man er på ferie. Happy Cow gør det nemmere at finde grønne restauranter og muligheder for at spise mere plantekost. App’en har over 90.000 restauranter, der er veganske, vegetariske, plantebaserede eller glutenfri. Du kan søge i dit område og læse anmeldelser fra andre brugere og vælge restauranter, der passer til jeres ønsker.
Download PDF fil