Interview / Jussi Adler-Olsen True Crime Al sin thrillererfaring og viden om politiprocedurer til trods, kom Jussi Adler-Olsen til kort, da han endelig stod over for en forbrydelse. - Jeg var ude at handle med min mor. Hun var i butikken, mens jeg sad i bilen på Nygårds Plads i Brøndbyøster foran posthuset. Det har været i 2005 eller 2006. Mens jeg sidder der, ser jeg to mørklødede mænd rulle elefanthuer ned over ansigtet og trække pistoler frem. Jeg baksede med at få kameraet på min mobiltelefon til at virke – telefonen var langsom – til gengæld fik jeg taget nummeret på en mistænkelig varevogn foran mig. Da de kom ud igen et øjeblik senere, var kameraet stadig ikke klar, og da jeg endelig fik startet bilen for at køre efter dem, var de forsvundet. - Jeg blev afhørt af politiet, men var ikke til nogen hjælp. Varevognen havde intet med sagen at gøre. Jeg havde kun noteret, at røverne var af anden etnisk herkomst og nogen- lunde hvor høje. Jeg kunne ikke engang sige, hvilke bukser de havde på. - Jeg tror nok, at sagen blev opklaret … men det var ikke min skyld! Jeg har ikke læst krimier de seneste 15-16 år. Jeg vil ikke risikere, at jeg planker noget, at jeg får en idé, som ikke er original. Liebhaverboligen #222 Juni 2019 43
Download PDF fil