Du har ikke blot studeret i mange år, du er også af egen drift taget til USA for at lære af én af de bedste kirurger i verden, Dr. Kao. Hvad er det særlige ved de teknikker, du har lært i USA? Plastikkirurgi er en meget kompleks uddannelse, hvor man går hele kroppen igennem. Det, man lærer på selve studiet, er ”standard”, som derefter kan forfines. Det er jo et håndværk, og man bliver aldrig færdig med at lære af andre eller dygtiggøre sig. For mig handler det om at forfine specifikke færdigheder til et meget højt niveau, og derfor har jeg bl.a. opereret sammen med Chae Chi Kao, som er en vanvittigt dygtig kirurg i Santa Barbara. Han har specialiseret sig i at lave ansigtsløft og brystløft med minimale ar. Chae chi Kao´s og mine ambitioner og visioner er meget ens. Vi er begge enige om, at alle teknikker skal laves så godt som overhovedet muligt. Vi stiller os ikke tilfreds. Hvor vigtigt er det for en kirurg som dig at holde sig ajour på nye teknikker? Det er altafgørende, at man holder sig ajour som plastikkirurg gennem kongresser og ved at operere sammen med andre. Jeg tager jævnligt af sted til USA, for det er en livslang uddannelse og et håndværk, der skal holdes ved lige, og som man kan få inspiration af og lære gennem andre af. Jeg synes, det er vigtigt at have en ydmyg tilgang til egne kundskaber og være åben for, at andre har en kæmpe erfaring, man kan drage fordel af. Fra juni er du ansat hos CeriX som kirurg. Udover CeriX har du også et andet firma, du har stiftet, Stemform sammen med Aleris Hamlet, kan du fortælle om det? Stemform er et firma, der forsker i stamceller fra fedtvæv med henblik på at forbedre de tilbud til brystforstørrelser og rynkebehandlinger, vi kender til nu. Den bagvedliggende filosofi er at finde en holdbar og naturlig løsning med patientens eget væv. Ideen til Stemform kommer fra den forskning, jeg tidligere har lavet og udspringer af ønsket om at lave så naturlige kirurgiske behandlinger som muligt. Skønhedsindustrien er i rivende udvikling, hvor ser du det hele henne om nogle år? Jeg tror, kirurgi med stamceller kan blive fremtidens kirurgi, altså hvis man kan løse at benytte en patients ønsker med deres eget væv, så kunne det helt klart blive fremtidens løsning. Alt omkring vævs-modellering og skræddersyede løsninger med patientens eget væv er helt klart den tendens, der er på vej. Vi har kun set toppen af isbjerget af, hvad der kan lade sig gøre, men det tager rigtig mange år med forskning, godkendelser osv. Du har bl.a. forsket meget i fedt, hvad er det interessante ved fedt? Jeg startede med at forske i fedt for 10 år siden, og det hænger sammen med Stemform, det er det, det er udsprunget af. Det handlede om at optimere resultaterne i forbindelse med fedttransplantation og at bruge fedt som naturlig filler. Hvis man kan få fedtet til at blive på de steder, så ville man kunne skabe en naturlig og holdbar måde at lave kosmetisk kirurgi på. Det er ikke tilgængeligt nu, men vil måske blive det inden for brystdelen. Ansigtsdelen ligger lidt længere ude i fremtiden og, den re-konstruktive del er stadig uafklaret. Jeg ville have spurgt dig, om du er perfektionistisk, men det tror jeg, vi har slået fast, men hvad er dit forhold til forfængelighed? Jeg må indrømme at jeg selv er ret forfængelig, og det er også vigtigt, hvis man skal sidde over for en patient. Jeg synes, det er svært at være perfektionistisk på andres vegne, hvis man ikke er det for sig selv. Har du selv fået foretaget nogle operationer? Og hvis ja, hvilke? Nej det har jeg faktisk ikke, det vildeste jeg har prøvet er en ansigtscreme, men jeg ved, det øger livskvaliteten med fx øjenlåg. Men at ændre udseende eller andre ting kan jeg ikke se mig selv få gjort. Jeg gætter på, at når du til et middagsselskab fortæller om din profession, så er der mange, der gerne lige vil snakke om det ene og det andet, er det rigtigt? Ja det er det. Der er altid ret stor interesse for mig fag, når jeg fortæller om det. Jeg tror, det har noget at gøre med, at det tidligere har været lidt tabu – og så pludselig er der mulighed for at spørge om alt muligt. Jeg oplever faktisk ret ofte, at folk lige pludselig åbner meget op, og at jeg tit sidder i en slags minikonsultation, men Blå Bog Navn: Stig-Frederik Kølle 41 år, 3 børn og bor i Charlottenlund. Beskæftigelse: Stig-Frederik er overlæge og speciallæge i plastikkirurgi. Han har en ph.d.-grad og er forskningsansvarlig overlæge for det første private stamcellelaboratorium til kosmetisk plastikkirurgi. Han er en af de førende eksperter på verdensplan inden for fedttransplan- tation og stamceller til brug i både rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurgi. Han har publiceret mange artikler i internationale tidsskrifter, bl.a. i The Lancet som eneste danske plastikkirurg. Han er en meget brugt foredragsholder ved internationale kongresser i plastikkirurgi. Han stræber altid efter perfektion, og skønhedsidealet er et naturligt og velproportioneret look. Derudover er han også en af de få plastikkirurger i verden, der kan udføre det kendte Alexandra-brystløft, som efterlader et resultat uden synlige ar. Stig Frederik er perfektionist ud til fingerspidserne og hans helt særlige kompetencer er: ● F▪️ edttransplantation til ansigt ● B️▪ rystforstørrende operation med implantater og brystforstørrende operation med eget fedt ● Fjernelse og udskiftning af brystimplantater ● A▪️ lexandra-brystløft og brystreduktion B▪️ rystrekonstruktion ● F▪️ edtsugning ● Fjernelse af slapt maveskind samt slap hud på lår og arme ● Fjernelse af slap hud efter stort vægttab ● Operation for mandlig brystudvikling ● Ø️▪ jenlågsoperationer ● Rekonstruktiv- og kosmetisk plastikkirurg Interview / Stig-Frederik Kølle det gør mig slet ikke noget. Folk synes, det er vildt spændende. Det har jeg slet ikke noget problem med. Hvordan har du det med, at flere og flere får foretaget operationer, kan det ikke gå for vidt? Og har du nogensinde afvist nogen? Jeg har fint med, at flere får foretaget indgreb, men det kan helt sikkert gå for vidt, og jeg har en klar holdning til, hvad jeg vil lave. Det skal være naturligt, og det er vigtigt, at det ikke outreret. Jeg har afvist mange, og det er fordi, de vil have lavet noget, der enten ikke kan lade sig gøre, eller er for urealistisk eller noget jeg ikke kan stå inde for. Det er meget vigtigt at lave en klar forventningsafstemning, inden man går i gang. Hvor lang tid tager en operation typisk? En operation kan tage alt fra 10 minutter til 14 timer, det varierer ekstremt meget. En normal dag indeholder mellem 6-8 timers kirurgi. Hvis jeg skal have en 14 timers operation, så er det essentielt, at jeg sover og spiser godt samt har et team, der er med på, at det er en større opgave. Til de lange operationer forbereder man sig mentalt på det. Man har tænkt det igennem og lagt en klar slagplan. Der er noget med, at du hører musik, prøv at fortælle hvad det gør ved dig? Ja, jeg hører faktisk gerne musik, når jeg opererer, og det handler om, at det faktisk hjælper mig med at fokusere. Det er vel lidt sådan, som når man løber langt, så er musikken med til at sætte en stemning og holde fokus. De fleste tror, jeg hører klassisk musik, når jeg opererer, det gør jeg faktisk ikke, jeg hører ret tung rapmusik. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det er virkelig det, der virker for mig. Hvordan er sammenholdet på et operations-hold? Hvem er du mest afhængig af? Det er virkelig vigtigt, at alle i teamet er indstillet på et fantastisk samarbejde, og at alle har samme tilgang. Alle skal have samme holdning til at være der 100 %. Vi opererer typisk i et team af 5, og her er alle selvfølgelig vigtige, men operationssygeplejersken er den, der er vigtigst for mig, men vi er alle afhængige af hinanden og at hele teamet hjælper til. Du har 3 børn, hvilke ting er vigtige for dig at give videre til dine børn? Det er vigtigt for mig at give nogle gode fundamentale værdier videre til mine børn som fx at gøre sig umage med at gå op i det, man laver, uanset hvad det er. Det betyder meget for, hvad man ellers laver og har det i livet. Jeg vil gerne lære dem vigtigheden af at være ærlig over for sig selv. Hvad laver du i din fritid med dine børn? Jeg kan virkelig godt lide at gå på jagt, og mine børn er faktisk nogle gange med. Derudover elsker jeg at tage med dem, når de går til sport. Det er virkelig livsbekræftende for mig at heppe på børnene, når de præsterer, det kan jeg godt lide. Det kan være golf, ridning eller noget helt tredje, men herigennem lærer de, at det ikke altid går godt, men uanset hvad, må man komme igennem, så man har lært noget af begge dele. Hvad er det, der gør dig allermest glad? Der er ingenting, der slår at se mine børn være rigtig glade. Du har en stor passion for biler, prøv at fortæl om det. Det er rigtigt, det har jeg altid haft. Gerne hurtige biler. Men det er en lidt dyr passion, og jeg har haft en del forskellige biler, da jeg ca. skifter en gang om året. Lige nu kører jeg i en Mercedes C63 AMG S, så længe det varer. Til slut, hvis du ikke skulle have været plastikkirurg, hvad skulle du så have været? Hvis jeg skulle vælge noget andet, så ville det helt klart enten være skytte eller skovløber, tror jeg. Jeg har altid virkelig godt kunne lide at gå på jagt og være ude i naturen. Liebhaverboligen #222 Juni 2019 109
Download PDF fil