Indretning Med en ny IP taskforce hos Bagmandspolitiet er der håb om at stoppe udenlandske firmaers kopiering af møbel- og lampeklassikere til salg på internettet. RettighedsAlliancen, der arbejder for de kreative brancher, håber at se resultater meget snart. METTE ANDERSEN ettighedsAlliancen er en sam- R menslutning af organisationer og virksomheder i de kreative brancher. Den repræsenterer mere end 100.000 danske rettighedshavere og arbejder imod ulovlig kopiering af blandt andet møbler og lamper. Alliancen efterfor- sker, dokumenterer og anmelder ophavsretskrimi- nalitet, samt vejleder og guider brugerne hen til lov- lige produkter og tjenester. Arbejdet udfordres af, at det er nemt at gemme sig og operere fra udlandet. Men nu udvikles nye værktøjer, som politiet kan bruge i kampen mod digitale kriminelle. Ifølge RettighedsAlliancens direktør, advokat Maria Fredenslund, arbejder alliancen på at forhindre salg af kopier af danske designermøbler, hvor produ- center i navnlig Kina snylter på de nu afdøde arki- tekter og formgiveres design. Det er ulovligt, men som internettet fungerer, kan handlen ikke uden videre forhindres. Men det er, hvad RettighedsAlli- ancen vil gøre noget ved, og i flere tilfælde har haft held til: Der er nu blokeret syv hjemmesider, som solgte kopier af danske designmøbler. En politian- meldelse om salg af kopimøbler via Den Blå Avis førte til, at en person blev idømt seks måneders betinget fængsel. Som direktør for RettighedsAlliancen arbejder advokat Maria Fredenslund for at kopister, som snylter på danske designklassikere, stoppes og straffes. Sætter lid til taskforce Som forbruger er det svært at forstå, at distributionen af kopier af designklassikere er ulovlig, når 14 Liebhaverboligen #219 April 2019 de er så lettilgængelige. Når det er ulovligt, hvorfor foregår det så overhovedet? ”Håndhævelsen har haltet, og kriminelle har gemt sig anonymt på internettet. Det er ikke til at spore, hvem der ejer og reelt står bag en hjemmeside. Den kan være registreret i et falsk navn og ligge på en server i eksempelvis Uganda. Der har været minimal risiko for at blive fanget, fordi håndhævelsen ikke har været en prioritet for myndighederne. Hvis én hjemmeside bliver lukket ned, åbnes en ny. I foråret blev der nedsat en IP taskforce hos Bagmandspolitiet til opgaven. Det giver håb for fremtiden,” forklarer Maria Fredenslund og uddyber: ”Kvaliteten af kopivarerne er med til at give et negativt image til dansk design og håndværk, der er berømt i hele verden for kvalitet og æstetik. Desuden kopieres ofte uden hensyn til miljø, børnearbejde og sikkerhed for forbrugerne.” Med ressourcer til at tackle kopikriminalitet har den nye IP Taskforce nu mulighed for at yde en større og mere dedikeret og specialiseret indsats, så flere sager kan forfølges. Desuden skal der udvikles værktøjer, så politiet kan lukke for udenlandske hjemmesider: ”Vi går i retten med krav om, at udenlandske hjemmesider med ulovlige kopiprodukter blokeres. Teleselskaberne blokerer så for internetbrugernes adgang. Men håndhævelse over for digitale kriminelle er ikke en opgave, private aktører kan løfte alene. Sælges kopivarer via Den Blå Avis, Facebook eller andre steder, anmelder vi sagen til politiet, som går videre med efterforskning og retssag.”
Download PDF fil