Konkurrence MÅNEDENS 3 KONKURRENCER Du kan endnu nå en ordentlig bytur til ”Urban Nights” på Wallmans, Tivoli slår dørene op for sommersæsonen med et hav af forårsblomster og nye forlystelser, og til august kan du se frem til ”Divaer i Glas” samme sted. Klik ind på www.liebhaverboligen.dk/konkurrencer for at deltage i konkurrencerne og svar senest d. 29. april. Vinderne får direkte besked og offentliggøres i næste nummer. Konkurrencerne gennemføres med arrangørerne som sponsorer, og præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. BYTUR PÅ WALLMANS Du har endnu muligheden for at komme i festlig stemning med en bytur på Wallmans. Wallmans anmelderroste show “Urban Nights” spiller helt til den 22. juni. Her kan man blandt andet komme til køkken-koncert med Adele, blive revet med på en filmisk rejse ud i Københavns gader og stræder, komme på en hæsblæsende togtur med AC/DC, opleve en moderne fortolkning af højdepunkter fra West Side Story i en forladt undergrundsstation i New York, og blive hensat til et overjordisk univers med smuk cirkusakrobatik og klassisk musik. Som altid er showet på Wallmans en totaloplevelse, hvor alle sanser pirres, og hvor man føler sig hensat til store internationale shows som i Las Vegas, New York og Paris. Tre læsere kan vinde hver 2 billetter til Dinnershow inklusiv et glas velkomstbobler i foyeren på en valgfri spilledag inden 22. juni. Inde i den smukke Cirkussal fortsætter totaloplevelsen med det fantastiske show og en udsøgt 4-retters middag. Præmien har en værdi af 2.016 kr. Spørgsmål: Hvilken sangerindes musik bliver præsenteret i et køkken i ”Urban Nights”? SOMMER I TIVOLI Tivoli lyser med de forskellige sæsoner op hele året, men intet overgår magien i den smukke have, når den i denne uge slår dørene op for sommersæsonen med friske blomster i tusindvis, lysmagi og naturligvis de traditionelle fyrværkerier. Børn og voksne hviner af fryd i de kørende forlystelser, nyder god mad på havens mange restauranter eller skråler med på kendte sange, når nogle af Danmarks og verdens mest populære kunstnere optræder på Plænen. Traditionen tro er der også nyheder i Tivoli; Rutsjebanen Kamelen erstatter Karavanen og bliver både længere og hurtigere end forgængeren, så børn – og måske deres forældre – kan få et godt sug i maven. Senere på sæsonen kan de lidt større se frem til, at Fatamorgana bliver endnu vildere med en vertikal vippefunktion oveni de 2,5 G svingkræfter, som de udsættes for. To læsere kan hver vinde 4 x entré og turpas, der kan indløses både til en forårstur og senere på året. Præmien har en værdi af 1.620 kr. Spørgsmål: Forlystelsen Karavanen bliver længere og hurtigere under hvilket navn? DIVAER I GLAS I efterkrigstidens København fandt nogle af verdens største sangerinder vej til Tivoli Varietéen, der i de år emmede af stjernestøv. Legendariske sangerinder fra hele verden optrådte på den berømte Tivoli-scene og knyttede under deres ophold alle et særligt bånd til Danmark. Med deres sjælfulde og storslåede kvindestemmer kæmpede de mod problemer relateret til racisme, ligestilling, seksualitet og tro, og i et sammensurium af musikalitet, underholdning og politiske stikpiller fandt de et talerør på Glassalens scene. Tag med tilbage til svundne tider, når Caroline Henderson, Birgitte Hjort Sørensen, Kaya Brüel og Carsten Svendsen genfortolker Tivoli Varietéens musikhistorie med et nutidigt tvist gennem legendariske kvindeskikkelser som Josephine Baker, Marlene Dietrich og Ella Fitzgerald. En læser kan vinde 2 billetter til det storslåede show den 15. august, Tivolis 176 års fødselsdag. Præmien har en værdi af 840 kr. Spørgsmål: Hvilke tre sangerinder træder i Josephine Bakers, Marlene Dietrichs og Ella Fitzgeralds sko i Glassalen til august? 12 Liebhaverboligen #219 April 2019 Vinderne af sidste måneds konkurrencer i Liebhaverboligen blev: Helle Julø-Henriksen og Victor Naderifar begge fra Hellerup, der vandt billetter til ”Shakespeare in Love” på Østre Gasværk, Dorthe Elberg fra Hørsholm, der vandt fire billetter til ”Toves Værelse” på Folketeatret, og Victoria Mauritsen fra Hellerup og Peter Lund fra København V, der hver vandt to billetter til ”Ghost” i Tivolis Koncertsal. Liebhaverboligen siger stort tillykke til alle vinderne – og til de øvrige konkurrencedeltagere: Prøv igen, måske bliver det din tur.
Download PDF fil