Vin Seks SEJLIVEDE VINMYTER LARS GRAABEK Vin er populært. Derfor bliver der skrevet stolpe op og ned om de ædle druer. Herunder en masse ’fake news’, myter og røverhistorier. Vi tager her et kig på seks af de mest udbredte. myter. 1. Vin med bobler kaldes champagne Nej, vin med bobler kaldes mousserende vin. Champagnebetegnelsen må vinene fra området af samme navn i det nordlige Frankrig kun bruge. Her går man meget op i at beskytte et af vinverdenens bedst kendte varemærker. Det er faktisk forbudt for producenter af andre mousserende vine at benytte betegnelsen ’champagnemetoden’ på etiketten for at forklare, hvordan det er fremstillet. 2. Vin bliver bedre med alderen ”Han eller hun bliver bedre med alderen, ligesom det er tilfældet med vin”, siger man. Men at vin bliver bedre med alderen, er den måske mest sejlivede myte. Det er nemlig kun en lillebitte del af vinene, der bliver bedre med lagring. Og det er fint nok. For størstedelen af de fleste vine drikkes inden for få dage efter indkøbet. Myten kommer højest sandsynligt fra en tid, hvor vindrikning mest var forbeholdt folk med vinkældre, og hvor vinstilen mange steder krævede flere år på flaske, før vinene var tilgængelige. Når de i dag forlader kældrene, er langt størsteparten klar til at blive drukket. Helt forkert er myten dog ikke. Prisen på visse dyre vine retfærdiggøres først efter nogle år, hvor vinen begynder at vise det, der for alvor adskiller den fra mainstreamvin. 3. Vin har godt af at blive trukket op i god tid Det står jo på et utal af alle vinflaskers etiketter, og så må det da være rigtigt. Men hvor stor er kontaktfladen mellem luftens ilt og vinen egentlig, når flasken trækkes op? To cm? Det er en alt for lille kontaktflade, til at der sker en afgørende forskel i forhold til smagen. Drikker man derimod vinen af et stort glas, sker der lidt mere end i flasken (men det råd ser måske ikke så godt ud på etiketten), og hælder man vinen på en karaffel eller op i margretheskålen, bliver den iltet i så omfattende grad, at en del unge vine åbne sig og giver mere aroma og smag fra sig. 4. Rosévin blandes af rød- og hvidvin Rosévin fremstilles primært på to måder; enten lader man skallerne fra de blå druer (i hvilke farvestofferne findes) ligge kortvarigt sammen med mosten, så den akkurat når at blive farvet en anelse. Afhængig af druesort og vintype kan det variere fra nogle få timer til måske et døgn eller halvandet. Eller også tapper man ret hurtigt en portion most fra sin gærende rødvin, inden den når at blive rødvinsfarvet, og lader den gære videre til en rosévin. Der er kun en meget lille andel kvalitetsrosévin, der fremstilles af en blanding af rød- og hvidvin således, hvoraf den mest kendte er rosé champagne. 5. Jo højere alkohol, desto bedre vin Om virkningen af en høj alkoholprocent spiller nogen rolle i opfattelsen af smagen, skal være usagt, men der er ikke nogen sikker og direkte sammen- hæng mellem procenter og vinkvalitet. Forhold som balance, intensitet og kompleksitet er langt vigtigere for kvaliteten end mængden af alkohol. For meget alkohol kan være direkte negativ for vinoplevelsen og gøre vinen sprittet og brændende. Der er dog en indirekte sammenhæng mellem alkoholniveau og vinkvalitet. Jo modnere druer, desto mere sukker indeholder de, og desto højere bliver alkoholindholdet. Umodne eller undermodne druer vil alt andet lige give en dårligere vin – og give en lavere alkoholprocent. Tidligere kunne en vin med lav alkoholprocent derfor godt indikere en mindre god høst og dermed vin. Umodne druer er dog et langt mindre problem i dag, blandt andet på grund af klimaforandringer og forbedrede teknikker i markarbejdet. 6. ’Tårer’ på vinglasset vidner om kvalitet Ikke korrekt, tårerne fortæller om alkoholindholdet i vinen. Forklaringen på fænomenet er halvkompliceret og involverer både overfladespænding, kogepunkt og tyngdekraft. Det vigtige i sagen er dog, at alkohol har mindre overfladespænding og fordamper hurtigere end vand, hvilket medfører, at der skabes bevægelse af væske mellem det tynde lag vin på glassets inderside og vinens overflade. Så ved du det, næste gang en eller anden spiller smart og lader vinen køre rundt i glasset. Kilde: Politiken 74 Liebhaverboligen #218 Marts 2019
Download PDF fil