Interview / Cecilie Beck Men spørgsmålet er, om filmen også er en spot-on fremstilling af virkelighedens job som tv-journalist. ”Med frygt for at lyde frelst, så tror jeg, at filmen rammer fordommene om miljøet ret præcist. Jeg tror desværre, at mange mennesker generelt har en opfattelse af journalister, som passer på de fordomme, og jeg bliver så ked af det, når jeg ser, at vi journalister ligger og roder rundt nede blandt politikere og brugtvognsforhandlere, når det kommer til troværdighed. Jeg erkender, at det er vores egen skyld. Vi må have sendt nogle forkerte signaler, men jeg bliver pisse ked af det, fordi 95% af de journalister jeg kender, faktisk er journalister med rent hjerte og ædle motiver, fordi de tror på, at ”Jeg går aldrig på skærmen, for at folk skal se mig. Jeg gør det, for at folk skal høre efter den vigtige historie, jeg formidler” det er vigtigt at have en dygtig presse, som kan holde vores magthavere i skak - og få vigtige fortællinger ud til folk.” ”Men jeg tror desværre, at folks generelle opfattelse af journalister er, at vi er sensationssultne freaks, der vil sprøjte et par historier ud over folket. Men sådanne journalister kender jeg ikke. Heller ikke miljøet på TV2 er sådan. Så egentlig er der intet i min virkelighed, der kommer i nærheden af Anchorman. Og jeg går aldrig på skærmen for at folk skal se mig. Jeg gør det, for at folk skal høre den vigtige historie, jeg formidler. Det lyder kedeligt og frelst, men sådan er det virkelig. Hvordan det så er lykkedes os at signalere alt mulig andet er mig stadig en gåde”, griner Beck og tilføjer: ”Det skal vi journalister vist arbejde lidt på”. Filmen Anchorman er humor på højt plan. Og humor er jo vigtigt på alle parametre. Men det er vel svært at få lov at bruge humor i et arbejde som dit? Jeg kan godt bruge humor til en vis grad. Men jeg har en enormt syg humor til tider, og den kan jeg ikke lige snige med mig ind på skærmen. Syg humor, hvordan? Jeg har det generelt ikke godt med ting, man ikke må. Ting, man bare ikke må sige, har det med at dukke op i mit hoved, og jeg kan sige virkelig grove og ulækre ting. Men der er også en hård, kynisk humor i journalistbranchen generelt, som kommer sig af, at man dagligt sidder med mange barske ting i nyhedsstoffet, og hvor humoren, som at sige upassende ting, af og til bliver en ventil. Det er et behov, som jeg tror opstår i pressede arbejdsmiljøer. Det findes nok også hos læger eller hos politiet, hvor der nok bliver sagt ting, vi andre ikke ville kunne tåle at høre eller ville blive stødt over. Ligesom Ron Burgundy viser sig at have et gedigent talent for fløjtespil, har du en hang til at synge. Er du aldrig bange for, at det kan gå ud over dit renomme som formidler af seriøst nyhedsstof, når du af og til står og optræder med en sang? ”Nej, jeg tror godt folk er klar over, at jeg ikke er en journalist, der sidder og læser Karnovs Lovsamling hele tiden. Jeg tror, det ligefrem styrker min rolle som formidler, at folk ser mig som et menneske og ikke en af de der nyhedsrobotter. Der er selvfølgelig grænser for, hvad jeg kan tillade mig. Jeg er et relativt almindeligt menneske med et fritidsliv, og jeg kan selvfølgelig ikke stille op til Årets Stripper 2019. Det ville nok forstyrre for meget. Men folk kan godt kapere, at jeg synger en lille jazzsang en gang imellem. Opmærksomhed uden følelser Cecilie Beck er vant til opmærksomhed. Og med opmærksomheden følger spørgsmålet om at føle sig elsket af folket. Tv-værten mærker anerkendelsen, men er meget bevidst om forskellen på opmærksomhed og kærlighed. ”Jeg tror, man skal passe på ikke at forveksle kærlighed med opmærksomhed. Der er måske nok mange mennesker, der synes, jeg er en god nyhedsvært, muligvis ligefrem et sympatisk menneske. Men der er sikkert også nogen, der synes, jeg er en kæmpe idiot. Uanset hvad, så tror jeg, man skal passe meget på med at hænge følelser op på den opmærksomhed, man får. For hvad skal man så stille op med det gigantiske kærlighedstab, der vil opstå den dag, man stopper. Det ville gøre en afhængig, hvis man gør hvad man gør for at blive elsket. Og det tror jeg, man skal passe meget på med. Men jeg mærker respekten overfor mig som en dygtig nyhedsvært, og det er vigtigt for mig. Det vil jeg jo kunne tage med mig den dag jeg holder op, den dag jeg mærker ”Fuck succes” opmærksomheden forsvinder”, siger Cecilie og fortsætter: ”Og man skal ikke gøre sig de store illusioner om at være savnet, for tro mig – når jeg stopper vil der stå et par overskrifter, men 14 dage efter er jeg glemt og erstattet af en ny. Ingen er uundværlige. Ingen er mere unik, end at man hurtigt er erstattet af en anden, der fylder rollen ud. Den opmærksomhed, der er omkring en, den er flygtig. Og det er vigtigt at være sig det bevidst.” Kvinden fra Kalhave har et prestigefyldt ”Det er jo også lige meget, om man føler sig succesfuld eller ej. Bare man har det godt” job som tv-journalist. Og hun er på mange måder en stor succes i sin branche. Men spørgsmålet er, om hun selv føler, at hun er succesfuld. ”Det tænker jeg ikke over. Men hvis jeg skal tvinges til at forholde mig til det, så ville det være absurd at sige, at jeg ikke har succes. Men jeg tænker virkelig ikke over det på den måde. Det er jo også lige meget, om man føler sig succesfuld eller ej. Bare man har det godt. Jeg er ligeglad med at være en succes. Det betyder ikke noget for mig. Og når jeg ligger i min kiste, vil jeg ikke spørge mig selv, om jeg var en succes. Jeg vil spørge mig selv, om jeg har haft det godt, mens jeg levede. Det er det, der er vigtigt. Fuck succes.” Men kan man føle sig lykkelig, uden at føle sig succesfuld? ”Ja. Det kan man. Det er jeg sikker på. Men man kan ikke føle sig lykkelig uden at føle sig nyttig, eller have en følelse af, at man bidrager med noget. Jeg tror, det kan gøre dig lykkelig, hvis du mærker, at du gør en forskel. Men oftest defineres succes ud fra, om der står en masse mennesker og anerkender en. Det kan man sagtens være foruden. Faktisk, så tror jeg, at der er mange flere lykkelige mennesker udenfor rampelyset.” Er anerkendelse da ikke vigtigt for dig? ”Jo. Jeg vil da gerne anerkendes, men jeg behøver ikke succes. Jeg er ekstremt ambitiøs, på kanten til det kompromisløse, når det kommer til journalistikken. Og at få anerkendelse som en dygtig journalist, kan ligeså godt være en anerkendelse, der kommer fra mine kollegaer, som det kan være fra folk generelt.” Er du ambitiøs? ”Jeg tror mine redaktører synes, jeg blander mig lidt mere i deres arbejde end gennemsnittet - hvilket sikkert er lidt irriterende for dem. Men nogen gange tror jeg også, at de synes, det er dejligt, da det er et udtryk for, at jeg er ambitiøs på produktets vegne. Så ja, jeg har altid været ret ambitiøs. Og det synes 46 Liebhaverboligen #218 Marts 2019
Download PDF fil