Fokus på Østerbro ØSTERBRO ELSKER ØKO LISELOTTE NIELSEN Østerbro er bydelen med de brede boulevarder og grønne oaser. Rundt omkring i området skyder bæredygtige initiativer op, der får økologien til at blomstre og vokse sig stærk i det charmerende brokvarter. Foto: Sneak studio MAD MED SJÆL Ærlig mad i afslappede omgivelser er omdrejningspunktet på Souls, der ud over lækre retter byder på byens smukkeste cocktails. Råvarerne er så vildt muligt lokalt dyrket, og alt er skabt med omtanke for miljøet. Et besøg på Souls er ikke kun er skøn spiseoplevelse, men en påmindelse om, at vores daglige madvaner præger verden omkring os. www.soulscph.dk BYT TØJ OG SKÅN MILJØET The Organic Club på Nordre Frihavnsgade er et kollektivt klædeskab, hvor du gennem medlemskab kan bytte dig til lækkert og velholdt secondhand-tøj. Butikken forhandler desuden hudpleje, tekstiler, interiør, kaffe og meget andet – alt økologisk og bæredygtigt. Som medlem af The Organic Club bliver du forkælet med særlige tilbud og invitationer til spændende events inden for emnerne mode, skønhed, økologi, bæredygtighed og deleøkonomi. En god mulighed for at diskutere tanker og ideer omkring miljø og forbrug i rare omgivelser. www.theorganicclub.com 46 Liebhaverboligen #217 Februar 2019 SMUK MAD Oprindeligt lå den økologiske café Baryl i Griffenfeldsgade på Nørrebro, hvor den efter ejernes udsagn var omgivet af barylere midt i bandekrigens mekka, heraf navnet. Det hippe spisested serverer farverigt og super ”instagramable” mad i rå lokaler på charmerende Århusgade. Baryl opdaterer menuen flere gange om året, så råvarerne bedst muligt matcher sæsonen. Kig forbi til en chiagrød med havtorn og soyaflødeskum eller en af deres flot anrettede frokosttallerkner. www.baryl.dk EN MAGISK VILLA Villa Kultur har hjemme i en eventyrlig herskabsvilla på Krausesvej 3 og er en legeplads for kulturiværksættere og kreative ildsjæle. Villaen er til dagligt et arbejdsfællesskab, men forvandles til et sprudlende kulturhus om aftenen, hvor alle er inviterede. Al mad fra Villa Kultur er så vidt muligt lavet med økologiske råvarer, gerne fra villaens egen vilde have. Følg med i Villa Kulturs kreative univers på www.instagram.com/ villa_kultur/ www.villakultur.dk ET TAG MED JORDFORBINDELSE Midt i storbyen ligger en økologisk tagfarm kaldet ØsterGRO. Visionen bag farmen er at skabe en lokal, bæredygtig fødevareproduktion i byen og give borgerne mulighed for at følge et økologisk landbrug på tætteste hold. I dag har ØsterGRO 40 medlemsfamilier, der en gang om ugen i løbet af sæsonen bliver forsynet med grøntsager, æg og honning fra taget. ØsterGRO bliver passet, plejet og udviklet af initiativtagere, ansatte, engagerede medlemmer og frivillige. På taget ligger også Gro Spiseri, der afholder spisearrangementer i det hyggelige drivhus. www.østergro.dk, www.grospiseri.dk
Download PDF fil