Interview / Paprika og Sofie STEEN BLENDSTRUP ALEKSANDAR K OG STILLS JENS SCHLOSSER EMILIE AAGAARD ANDREASSEN FOR ZENZ ORGANIC AT SKABE EN FAMILIE Paprika Steen har skabt sin egen lille film-familie. I ”Den tid på året” har hun valgt også selv at stå foran kameraet, og på den måde er hun blevet søster til Sofie Gråbøl. Det handler om jul og traditioner, om skeletter i skabet, men først og fremmest om, hvem vi er som familier. 86 Liebhaverboligen #214 November 2018 år man vil skildre en familie, så er “N man nødt til at skabe noget, der føles som en familie”, siger Paprika Steen.” – Karen-Lise (Mynster, red.) og Lars (Knutzon, red.) tilhører samme årgang skuespillere. Sofie og Lars Brygmann lavede jeg teater med i 90’erne. - Og så syntes jeg, Jacob Lohman – jysk, bredskuld- ret – ville være en dejlig mand til mig, altså til min rolle, en fast klippe for Katrine.” Paprika var længe i tvivl, om hun også skulle spille Katrine, og havde en anden skuespiller i tankerne: ”Men så sagde min producer – som også er min eksmand – at selvfølgelig skulle jeg det. Da vi havde været gennem læseprøverne kunne jeg godt mærke, at jo, det skulle være mig. Og det har været en af de sjoveste oplevelser, jeg har haft, at få lov til at lave denne film.” Vi har et nummer på ryggen Titlen, ”Den tid på året”, henviser til julen. Længe var titlen i øvrigt ”Med hensyn til julen”, som refererer til den måde, mange af os indleder samtalen (i god tid) for at finde ud af, hvor vi skal være den 24. december, og hvilken rolle vi skal spille. Ikke at vi behøver være så meget i tvivl om det sidste. Paprika Steen tillægger Sofie Gråbøl, den observation, at når det kommer til familie, så har vi et nummer på ryggen: ”Om vi har boet i Shanghai i 20 år og opbygget et imperium, om vi er kontanthjælpsmodtagere eller hjemmegående husmødre i Hellerup, så har vi et nummer på ryggen. Så snart vi træder ind i familien, så falder vi ind i den gamle rolle.” Det skal bestemt ikke forstås på den måde, at Sofie Gråbøl har noget mod julen: ”Jeg elsker jul på en nærmest barnlig måde. Jeg glæder mig hver eneste december, og derfor går det let galt, fordi jeg har for store forventninger. Når vi får børn, tager vi dem ofte som gidsler, og siger, at ’vi gør det for børnenes skyld’. Men det gør jeg ikke; jeg gør det lige så meget for min egen skyld.” Fantastiske og frygtelige juleaftener Paprika på sin side holder ikke meget af ’tvangssammenkomster’, hvor man mødes til diverse højtider. ”Jeg har både haft fantastiske og frygtelige juleaftener,” siger hun. ”Nogle gange som barn holdt jeg fire juleaftener, fordi de voksne ikke kunne finde ud af det, og jeg har gennem årene oplevet juleaften som både barn og mor, gæst og værtinde. Den eneste rolle, jeg har til gode, er som bedstemor. ”For mig fungerer det bedst, når vi ikke er for mange. Så bliver det stille og roligt. Nogle gange kan middagen blive ulidelig. I andre lande kan de holde en stille middag, og så ved børnene, at de får gaver næste morgen. I Danmark burde vi uddele gaverne først og så spise julemiddagen. Du kan sige, at jeg har et usentimentalt og pragmatisk forhold til julen.” Mange danskere har som filmens familie tradition for at gå til julegudstjeneste, selv om religionen ikke er specielt vigtig for de fleste af os: ”Vi sidder måske ikke med foldede hænder og
Del
Print
Download PDF fil
